Foto: ØXENHOLT FOTO

Foto: ØXENHOLT FOTO

Overhaling gik galt:

Tre unge kvinder alvorligt kvæstet

Personbil med tre unge kvinder blev skubbet over i modkørende bil

Tre kvinder på 19, 20 og 21 år er her til aften klokken 18.47 blevet alvorligt kvæstet i et færdselsuheld på Holmstrupgårdvej i det vestlige Aarhus.
En 19-årig mandlig bilist forsøgte at overhale en anden personbil, men trak ind til højre, fordi der kom en modkørende bil. Da bilen trak ind til højre, ramte den ind den forankørende bil, som blev skubbet ud foran den modkørende personbil.
LÆS OGSÅ: Spøgelsesbilist skyld i ulykke på E45 ved Aarhus
De tre unge kvinder, der kom alvorligt til skade, sad alle i den personbil, der blev påkørt og skubbet over i den modkørende bil, oplyser Østjyllands Politis vagtchef Per Bennekov. Alle tre er udenfor livsfare.
Der var i alt 11 personer i de tre biler, og ni af dem kom til skade og kørt på hospital i Aarhus eller Randers.
Politiet og bilinspektør er stadig i gang med tekniske undersøgelser, og man kan i øjeblikket ikke sige mere om hastighed med videre. Politiet udelukker dog, at uheldet skyldes glat føre.
 

Foto: ØXENHOLT FOTO

Foto: ØXENHOLT FOTO

Foto: ØXENHOLT FOTO

Foto: ØXENHOLT FOTO

Publiceret 29 December 2017 22:00