Køb ind uden at stå ud af bilen:

Bilka i Tilst klar med 'to go'-koncept

Nu kan man købe sine varer på forhånd og få dem læsset bag i bilen

Magelige kunder kan nu glæde sig over, at de ikke længere behøver at bevæge sig ud af deres bil, hvis de skal handle i Bilka i Tilst.
Fra i dag, 15. november, lancerer varehuset nemlig konceptet BilkaToGo, oplyser man i en pressemeddelelse.
Bilka kalder konceptet for en blanding mellem en færgehavn og en McDrive.
Hjemmefra kan kunder fylde indkøbskurven på hjemmesiden bilkatogo.dk eller via app'en af samme navn. Bestiller man varerne inden klokken 10, kan de afhentes fra klokken 14 samme dag.
LÆS OGSÅ: Karin Salling åbnede Føtex-butik nummer 100
Når du ankommer til parkeringspladsen i Tilst, får du så at vide, hvilken vejbane du skal køre til, når du har tastet sit telefonnummer. Derefter kommer en servicemedarbejder ud med varerne og stiller dem i bagagerummet.
Dansk Supermarked har testet BilkaToGo på hovedkontoret i Aarslev de sidste otte måneder, og nu man endelig klar til at lancere konceptet for kunderne i Aarhus-området samt ved Bilka Hundige.
”Vi har arbejdet på det her i lang tid. Nu synes vi, BilkaToGo har en kvalitet, som gør det nemt for kunderne at anvende. Når vi har samlet erfaringer fra de første to butikker, vil vi løbende åbne for BilkaToGo i de andre Bilka-hypermarkeder,” fortæller direktør Mark H. Nielsen.
dp

Publiceret 15 November 2017 09:23

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV