Træningsfællesskab ser dagens lys i Aarhus

Koncept vil have overvægtige og diabetikere op af sofaen og ud over kanten

Af
Jeppe Kristensen

Nyt træningsfællesskab vil have folk med livsstilssygedomme op af sofaen og ud og være aktive. Fællesskabet hedder LightFit, og fra 6. juni til 29. juni vil LightFit kører et træningsforløb i Skjoldhøjkilen skræddersyet til overvægtige, type 2-diabetikere og mennesker med enten forhøjet blodtryk eller forhøjede kolesteroltal.
“Vi er inspireret af TV-programmer som blandt andet 'U-Turn' med Chris MacDonald, hvor vi vil have aarhusianere med livsstilssygedomme op af sofaen og ud over kanten,” siger fysioterapeut hos LightFit, Torben Christensen.
Hvis man tilmelder sig træningsforløbet, så er der mulighed for at blive pakket på med gode træningsråd, kosttips og en masse motivation.
“Vi er bevidste om, at træning ikke bare er træning. Det skal være sjovt at træne med LightFit. Derfor er fællesskabet vægtet utroligt højt hos os, for ellers tager man bare kiloene på igen,” fortæller fysioterapeuten, der ligeledes fortæller, at alt aktivitet kommer til at foregå udendørs.
“Som en bonus så får man røde kinder, frisk luft og dagslys,” siger han.
To gange hver uge vil LightFit strikke et træningspas sammen til dens medlemmere. Sidste tilmeldingsfrist er 30. maj. Man kan tilmelde sig via dette link www.lightfit.dk.

Publiceret 19 May 2017 13:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV