Projektet ’Smag på Aarhus’ arbejder på at formidle den spiselige natur, så flere af byens borgere opdager naturens spisekammer.

Projektet ’Smag på Aarhus’ arbejder på at formidle den spiselige natur, så flere af byens borgere opdager naturens spisekammer.

Steg vildt over bål og find tilbehøret i True Skov

Lær at finde bynke, mynte, syre, hyben, røn og slåen i skoven

Tag med på tur i True Skov den 19. oktober, hvor der over et bål bliver stegt vildt, som bliver krydret med urter og bær fra skoven.

I efterårsferien er det en af de mere ukendte skove i Aarhus, som Naturstyrelsen og Smag på Aarhus inviterer inden for i.

I True vil en naturvejleder, en kok og en jæger give alle, der her lyst mulighed for at smage på nogle af de lækkerier, der gemmer sig i naturen lige nu. Urter og bær skal bruges til at krydre smagsprøverne på det bålstegte vildt.

Det er jæger og skovløber fra Naturstyrelsen Flemming Nielsen, der forlægger et dyr, det vil sige, at han parterer det, og derefter gør han stykkerne klar til at blive stegt på bålet.
Jan Kjærgaard, der er naturvejleder fra Naturstyrelsen, vil klæde folk på til selv at finde bær og urter til kødet. Håbet er at finde bynke, mynte, syre, hyben, røn, slåen og æbler.

Smag på Aarhus' bålkok Katrine Primdal hjælper med madlavningen, så alle kan prøve at lave en urteblanding, og tilbehør med efterårets bær og frugter. 

Arrangementet er sat i søen af Smag på Aarhus, der er et natur- og madprojekt, hvor byens rum skal gentænkes, så der bliver flere spiselige og sanselige miljøer i Aarhus. 
Samtidig går projektet ud på at formidle den spiselige natur, så flere af byens borgere opdager det mangfoldige spisekammer, som naturen i og omkring Aarhus byder på.
Turen i True Skov foregår onsdag den 19. oktober klokken 13-16. Man mødes på Lundagergård i True Skov – p-plads Anelystvej eller Skjoldhøjvej.Turlederne er Jan Kjærgaard, der har tlf. 72 54 39 43 og bålkok Katrine Primdal tlf. 20 31 03 20.

Tag en kurv under armen

Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding. Man rådes til at være iklædtfornuftigt tøj, og gerne medbringe en kurv eller pose til at samle bær og urter.
Smag på Aarhus er et 4-årigt projekt støttet af Nordea-fonden og forankret i Center for Byens Anvendelse, Teknik og Miljø, Aarhus Kommune.
lnb

Publiceret 16 October 2016 06:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.