Rikke Kryger fra Åbyhøj har succes med hjemmesiden Mellemhaver.dk, hvor man finde havetips eller bytte sig til nye planter. Foto: Jasmin Vienberg Kryger

Rikke Kryger fra Åbyhøj har succes med hjemmesiden Mellemhaver.dk, hvor man finde havetips eller bytte sig til nye planter. Foto: Jasmin Vienberg Kryger

Flere og flere deler ud af deres frø og planter

Onlinemarkedsplads for haveting oplever stigende interesse

Af
Louise Nyvang Burmeister

Et år efter opstarten af www.mellemhaver.dk, har 21.000 brugere været på sitet.
Rikke Kryger, der står bag sitet, er da også meget tilfreds med det første år.
“Vi får hele tiden flere brugere, så det er rigtig dejligt,“ siger hun.
Konceptet går ud på, at man på Mellemhaver.dk kan oprette en brugerprofil og sælge, bytte, købe, dele eller forære sine have-ting væk.
“Jeg kan godt lide, at man ikke smider planter væk. Hvorfor ikke genbruge dem og lave stiklinger af dem? Man sparer både penge og undgår spild,” siger Rikke Kryger, der i sin have i Åbyhøj i Aarhus har masser af planter, som hun gerne deler.

Tips og tricks

Iværksætteren er også begyndt at besøge andre folks haver og give tips og inspiration på Mellemhaver.dk.
“Det er sjovt at se folks private haver og få de personlige historier med. Selvom nogle måske tænker, at deres have ikke er så flot, så kan man altid finde nye spændende planter med sjove historier bag. Og det er også sjovt for andre at læse om og blive inspireret af anderledes måder at gøre tingene på,” siger Rikke Kryger.
Det er især kvinder mellem 35 og 64 år, der bruger sitet, viser det første års statistik.
Brugerne kommer hovedsageligt fra Aarhus, København, Silkeborg, Aalborg og Odense.
“Men når jeg kigger på kortet over alle brugerne, så er der faktisk prikker i nærmest hele landet. Nogle kører helt fra Aalborg til Aarhus for at hente en plante. Men man kan også godt sende en lille plante i en mælkekarton,” fortæller Rikke Kryger.

Også en vinter-side

Også når det ikke lige er højsæson for havearbejde, er der aktivitet på sitet.
“Jeg har selv et drivhus, hvor jeg forspirer en hele masse. Man kan også altid bytte frø og bytte havebøger. Og så laver jeg også gerne lidt inspiration til julepynt til haven,” siger Rikke Kryger.

null

Publiceret 02 July 2016 09:00

SENESTE TV