Sådan kommer kontorhuset til at se ud i Gellerup. Bygningen står klar i slutningen af 2018 over for Bazar Vest.

Sådan kommer kontorhuset til at se ud i Gellerup. Bygningen står klar i slutningen af 2018 over for Bazar Vest.

1.000 arbejdspladser til Gellerup

Anderledes kontorhus med plads til kommunale medarbejdere og politienhed

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Rådmand Kristian Würtz(S) præsenterede i dag vinderprojektet, der er tænkt som en del af Helhedsplan Gellerup og som skal være med til at kickstarte omdannelsen af bydelen.
Der er tale om en bygning, der kommer til at ligge på hjørnet af Edwin Rahrs Vej og den nye bygade lige over for Bazar Vest. Her skal den huse 1.000 medarbejdere for Aarhus Kommune og 30 politifolk.

En integreret del af Aarhus

“Jeg synes, det er et fantastisk hus, vi skal bygge i Gellerup. Det viser, at vi insisterer på at gøre Gellerup til en integreret del af Aarhus. At Gellerup som bydel skal tilbyde aarhusianerne andet og mere end et sted at bo. Det skal være et sted, hvor man lever det gode byliv, og det synes jeg det nye hus bidrager til med sine mange tilbud til aarhusianerne. Det har ikke været vores ambition bare at bygge et kontorhus. Huset skal bidrage til byen, og det synes jeg i høj grad, at det gør,” siger rådmand Kristian Würtz i en pressemeddelelse.

20.000 kvadratmeter

Det anderledes kontorhus bliver 20.000 kvadratmeter stort. I alt er 1.500 kvadratmeter af dem tiltænkt udadvendte funktioner, der skal sikre, at huset lever op til helhedsplanen for Gellerups intentioner om at blande og skabe nye funktioner i Gellerup.



607 millioner kroner

I alt koster huset 607 millioner kroner, der alle findes ved at sælge ejendommme, opsige kontorlejemål samt kapitalisere driftsbesparelser ved at samle flere medarbejdere under samme tag. Blandt andet får kommunen mulighed for at opsige et større lejemål i Frichsparken og sælge en administrationsbygning på Silkeborgvej.
Det vindende tilbud er givet af et konsortium ledet af A. Enggaard med Arkitema Architechts, Niras, Caverion og Katinka Hauxner ApS som samarbejdspartnere.
Det forventes, at medarbejderne kan slå dørene op til det nye hus i december 2018.

Publiceret 21 October 2015 15:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.