The Garden:

Omstridt havekunst vinder kunstpris i New York

International pris til Aros for udstillingen The Garden

I nat dansk tid vandt kunstmuseet Aros den internationale kunstpris Global Fine Art Award i New York.

Aros vandt prisen for Triennial-udstillingen The Garden – End of Times, Beginning of Times, der fra april til oktober 2017 blev besøgt af over 860.000 personer og fik stor international mediedækning. Ikke mindst for den udendørs del af udstillingen langs bugten syd for Aarhus, hvor den tyske kunstner Katharina Grosse malede landskabet i røde og hvide farver. Naturmaleriet skabte stor debat blandt folk, der var enten for eller imod det opsigtsvækkende kunstværk.

The Garden vandt prisen i kategorien Best Public Art/Exhibition or Installation.

"Vi har været oppe mod et stærkt felt, så vi er meget beærede over at vinde. Aros-triennalen har fået stor international anerkendelse, og den høje kunstneriske kvalitet og store arbejde har nu resulteret i, at vi vinder denne pris, siger museumsdirektør Erlend G. Høyersten i en pressemeddelelse fra Aros.

LÆS OGSÅ: Museumsdirektør svarer på kritik af omstridt kunstværk

Museumsdirektør Erlend G. Høyersten og kurator Jakob Vengberg Sevel til stede ved nattens prisoverrækkelse i New York.   

Det er fjerde år, at den globale kunstpris uddeles. Blandt de nominerede museer var også Tate Britain, Solomon R. Guggenheim Museum og Royal Academy of Arts.

jr

 

Foto: Ida Munch/Ritzau Foto

Foto: Ida Munch/Ritzau Foto

Publiceret 09 March 2018 08:30

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV