LIGE NU:

Motorvejen spærret ved Aarhus Syd

Find alternative veje

Opdatering klokken 06.55: Politiet oplyser, at man nu kan passere forsigtigt i ved ulykkesstedet i det sydgående spor, men opfordrer til fortsat at finde en alternativ rute, hvis man skal sydpå, og at der forventes ekstra køretid i resten af myldretiden. 
 
Østjyllands Politi oplyser, at der her til morgen er sket et færdselsuheld på den østjyske motorvej E45 i sydgående retning mellem Aarhus Vest og Aarhus Syd.
Motorvejen er HELT spærret i begge sydgående spor på grund af uheldet, og der er ikke nogen tidshorisont på, hvornår vejen bliver genåbnet, skriver vejdirektoratet på Twitter.
Bilister i sydgående retning opfordres til at køre fra senest ved Aarhus V, evt tidligere ved Tilst ellers Aarhus Nord.
Der er kø på stedet, og politiet opfordrer til at vise hensyn.
 

Publiceret 10 October 2017 06:00

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.