Centret fyldes med lopper

Er du en af dem, der er vild med at gå på genbrugsjagt, så har du muligheden 13. august klokken 11-14. Her er der loppemarked i Viby Centret.
75 stande kommer til at fylde centergaden med de private sælgeres borde.
Sædvanligvis er det nips, legetøj, tøj til voksne og børn, der dominerer i de forskellige boder.
Loppemarkederne er en tilbagevendende begivenhed, de holdes anden søndag i måneden – dog ikke i juli og december.
Det er gratis at komme ind til loppemarkedet, mens stande kan bookes mod betaling ved at sende en mail til kontakt@vibycentret.dk.
Specialbutikkerne i centret holder lukket på loppemarkedsdagen. Føtex holder åbent som normalt.
Loppemarkedet holdes i Viby Centret på Viby Ringvej i Viby.
ahm

Publiceret 12 August 2017 10:00

SENESTE TV