Gravmaskinen er i fuld sving med at fjerne de mellem 10 og 70 centimeter slam, der ligger på bunden.

Gravmaskinen er i fuld sving med at fjerne de mellem 10 og 70 centimeter slam, der ligger på bunden.

Tranbjerg Sø omdannet til slam-pøl

Normalt er den smuk og hyggelig, men lige nu er den langt fra smuk. Tranbjerg Sø er tømt for vand på grund af oprensning.

Af
Af Camilla Kjærgaard Olesen

Det var ventet, at der under oprensningen af Trankær Mose, bedre kendt som Tranbjerg Sø, ville dukke en del forskellige fremmedelementer op på bunden, men det er langt fra tilfældet. Det eneste gravmaskinens skovl har fisket op af søen er et affaldsstativ. Ellers har der kun været slam, men det er der til gengæld også en hel del af. Århus Kommune forventer at køre omkring 20.000 kubikmeter slam væk. I sidste uge blev de første læs kørt væk af den sorte, plørede masse, og indtil videre er der kørt cirka 1000 kubikmeter væk. Selv om der er langt fra de cirka 1000 til det totale tal, er projektleder ved Århus Kommune, Kim Lorentzen, fortrøstningsfuld.
"Det kører meget nemmere end ventet. Vandet er selv løbet væk, og selv om der kom megen regn for nogle uger siden, har det heller ikke været et problem. Indtil videre går alt efter planen, men det er selvfølgelig ikke til at sige, om vejret på et tidspunkt får indvirkning på forløbet," oplyser Kim Lorentzen.

Der er lang vej igen med at fjerne de 20.000 kubikmeter slam fra bunden af Tranbjerg Sø.

Der er lang vej igen med at fjerne de 20.000 kubikmeter slam fra bunden af Tranbjerg Sø.

En fed fugl

Selv om vejret kan drille projektet, er tidspunktet for oprensningen valgt helt bevidst. På grund af dyrelivet har Århus Kommune ikke fået lov til at gå i gang før nu. Projektleder Kim Lorentzen kan derfor berolige læserne med, at dyrelivet ikke tager skade af oprensningen af søen. Normalt er der fyldt med fugle i og omkring søen, men de trækker et andet sted hen. Det er ikke tilladt at sætte fisk ud i regnvandsbassinet, men alligevel er der flere svømmende liv under overfladen. Fiskene er enten selv svømmet ud i afløbet til Ballebæk og videre ud i Giber Å, eller også er de blevet samlet op og sat ud. På den måde har kommunen sikret, at der ikke sker skade for dyrene. Der har endda ligefrem været fedekur for skarven under oprensningen. Den har haft lettere spil end normalt og har dermed i takt med, at regnvandsbassinet er blevet tømt for vand været tættere på fiskene end ellers.
Selv om søen ikke ser særlig pæn ud lige nu, er det nødvendigt med oprensningen, fordi der gennem en længere periode er kommet så meget slam på bunden, at kapaciteten af regnvandsbassinet ikke længere er den samme. Projektet kører indtil 1. marts 2009, hvor søen gradvist bliver fyldt med tilførsel af regnvand.

Publiceret 05 November 2008 11:32

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.