67-årig kvinde død i alvorlig trafikulykke

I alt fire personer var involveret i ulykken lørdag aften, hvor en 67-årig kvinde afgik ved døden

En 67-årig kvinde fra Aarhus omkom lørdag i en alvorlig trafikulykke på Trøjborg i det nordlige Aarhus. Det skriver JP Aarhus.
Ulykken skete klokken 17.52, hvor to biler kom kørende ad Nordre Ringgade i hver sin retning. I den ene bil sad en 73-årig kvinde bag rattet og med den 67-årig kvinde som passager. Den 73-årige kvinde svingede til venstre ad Aldersrovej og overså tilsyneladende, at der kom en modkørende bilist.
I den modkørende bil sad en 24-årig mand, som ikke nåede at standse, før han ramte bilen i passagersiden. Her sad den 67-årige kvinde, som afgik ved døden. To andre personer blev kvæstet ved ulykken, men ikke alvorligt.
"Vi har lavet de undersøgelser, som skal laves på stedet, og nu afventer vi rapporterne, og at bilinspektøren får lavet sin erklæring, så vi kan få helt styr på hændelsesforløbet. Vi har dog haft nogle rigtige gode vidner, så vi mener at have styr på, hvordan ulykken skete og hvorfor," fortæller vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til JP Aarhus.
jwh
 

Foto: ØXENHOLT FOTO

Foto: ØXENHOLT FOTO

Publiceret 21 January 2018 08:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV