Nord-blog:

Er der en sproglærer i sigte?

Gitte Horsbøl blogger om livet i Aarhus Nord

Af
Af Gitte Horsbøl

rektor på Risskov Gymnasium

Vi skal have flere til at vælge sprog på et højt niveau. Vi skal have flere, som kan begå sig på de store hovedsprog, hvis vi som samfund skal gøre os gældende i forhold til udlandet.
Sådan lyder det fra regeringen, som netop har lanceret en national sprogstrategi, som skal styrke fremmedsprog i uddannelsessystemet. Det er en strategi, som fortjener opbakning. Vi har brug for handling, hvis vi skal fastholde, at sproglige kompetencer ikke blot handler om at være dygtig til engelsk. Sprog sætter os i stand til at forstå verden omkring os, og sproget er indgangen til at forstå fremmede kulturer.

Vi vil gerne sende elever ud i verden, som gennem en stærk sprogkompetence kan være med til at skabe forståelse for de kulturer, vi handler med, og de kulturer vi samarbejder med. Sprog kan også hjælpe os med at få indsigt i de kulturer, vi har svært ved at forstå. Det er derfor vigtigt at få flere elever til at vælge sprogene til. Vi byder derfor sprogstrategien velkommen. Jeg er ikke i tvivl om, at der på mange skoler vil blive arbejdet engageret med strategien. Skolerne skal blandt andet blive endnu bedre til at vise eleverne, at sprog ikke blot er grammatiske øvelser, men at sprog kan åbne døre til en forståelse af verden. Men jeg er desværre heller ikke i tvivl om, at det bliver svært at føre strategiens mange gode intentioner ud i livet.

Gode sproglærere er en forudsætning for at have engagerede sprogstuderende. Der er heldigvis mange dygtige sproglærere i Danmark, men jeg er bekymret for, hvem der skal løfte opgaven med at undervise i sprogene i grundskolen og gymnasiet, når de nuværende lærere går på pension. Lad mig bruge fransk som eksempel: Næsten halvdelen af fransklærerne i de danske gymnasier er over 60 år, så vi kan inden for de næste ti år forvente en stor afgang. I 2015 blev der uddannet 11 kandidater med hovedfag i fransk – og tallet er desværre ikke steget siden. Det vil sige, at antallet af færdiguddannede slet ikke står mål med det behov, som vi får inden for få år. I grundskolen ser det endnu værre ud: I 2016 valgte syv lærerstuderende at begynde på fransk, og vi hører jævnligt historier om skoler, som er nødt til at sløjfe fransk fra skemaet, fordi det er umuligt at få en lærer. Er der ingen franskundervisning i folkeskolen, kan vi ikke tilbyde fransk som fortsættersprog i gymnasiet, for der vil ingen elever være. Det ser desværre ikke meget bedre ud for de øvrige sprogfag, bortset fra engelsk.

Alle er tilsyneladende enige om, at vi har et problem. Derfor er det godt med en sprogstrategi – men jeg er bekymret for, om strategien reelt kan føre forandring med sig. I år har 11,3 procent af eleverne på landets almene gymnasier valgt en sproglig studieretning – det tal vil vi gerne ændre, men det bliver en svær opgave, hvis vi ikke får uddannet flere sproglærere. Det haster.

Publiceret 06 January 2018 10:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV