Politirapporten:

Fire indbrud i boliger i Højbjerg

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Østjyllands Politi har i det seneste døgn modtaget seks anmeldelser om indbrud i private boliger i Aarhus Kommune. Af oversigten herunder fremgår det, at der igen igen igen har været adskillige indbrud i Højbjerg, hvor der i den senere tid har været en lang række indbrud.
LÆS OGSÅ: Bilist kørte 124 km/t på Viborgvej
På Kalkærparken i Højbjerg begået mellem onsdag 3/1 kl. 18.00 og i går kl. 16.05
På Rødlundsvej i Lillering ved Harlev begået mellem mandag 1/1 kl. 01.00 og i går kl. 18.11
På Holmkærvej i Trige begået i går mellem kl. 10.00 og 20.15
På Holmevej i Højbjerg begået i går kl. 20.17

På Olaf Rudes Vej i Højbjerg begået i går mellem kl. 16.00 og 21.10
På Højmarkvej i Højbjerg begået i går mellem kl. 14.45 og 19.20
LÆS OGSÅ: Mand anholdt for overfald med hund i Risskov
Andre nyheder fra Østjyllands Politis døgnrapport:
Der skete et færdselsuheld i går kl. 08.02 på Østjyske Motorvej ved Tilst. En 23-årig mandlig bilist påkørte en forankørende 29-årig mandlig bilist, der pludselig bremsede op. Den 23-årige mand blev kørt til skadestuen med nakkesmerter, men var umiddelbart ikke kommet noget til. Der skete kun mindre materielskade ved uheldet.
 
En 22-årig mand blev i går kl. 10.49 anholdt og sigtet for narkokørsel. Han blev standset i sin bil på Klokkervej Aarhus V, hvor han blev testet for narkotika. Testen gav udslag på kokain. Selv mente den 22-årige ikke, at han var påvirket. Han oplyste, at han ganske vist tidligere havde røget hash, men at det var for syv til ti dage siden.
 
 
Kvinde svindlet for flere tusinde kroner over telefonen:
Det kan koste dyrt at give fremmede adgang til ens personlige oplysninger. Det måtte en 22-årig kvinde sande, da hun torsdag morgen var udsat for et tricktyveri over telefonen. Kvinden forklarede politiet, at hun var blevet ringet op af en engelsktalende kvinde, der påstod at være fra Microsoft. Den engelsktalende kvinde havde fået den 22-årige til at åbne et program på computeren, der hedder Teamviewer, hvor den 22-årige skulle udfylde en masse oplysninger. Blandt andet cpr-nummer, adgangskode og kortnummer. Først efter samtalen fattede den 22-årige mistanke om, at det kunne være fup. Ganske rigtigt viste et opkald til banken, at der nu var hævet flere tusinde kroner, som var brugt til køb af bitcoins. 
Østjyllands Politi opfordrer til, at borgere aldrig udleverer personlige oplysninger til personer, de ikke kender. En reel virksomhed vil aldrig bede om oplysninger, de allerede har. 
jr
 

Publiceret 05 January 2018 13:00

Lokalavisen Aarhus nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Lokalavisen Aarhus
SENESTE TV