Socialdemokratiet indkalder til pressemøde i Aarhus

Partiet vil orientere om konstitueringen af byrådsgruppen efter valget

Borgmester Jacob Bundsgaard har indkaldt til et pressemøde torsdag eftermiddag på rådhuset i Aarhus.
Det oplyser partiets presseafdeling i en kortfattet mail.
Konstitueringen omfatter fordelingen af partiets poster, herunder hvem der skal være rådmand.
LÆS OGSÅ: Der kan gå dage, før blå blok vælger rådmandspost
Socialdemokratiet får en rådmandspost, men har endnu ikke sat navn på, hvem af partiets byrådsmedlemmer, der får den eftertragtede post. Borgmester Jacob Bundsgaard sagde på valgaftenen i går, at gruppen i går aftes skulle holde et møde om konstitueringen.
LÆS OGSÅ: Bundsgaard afviser rådmandskritik fra Venstre
Socialdemokratiets Kristian Würtz har i denne valgperiode været rådmand for Teknik & Miljø, men har været under heftig kritik på grund af skandalesager om blandt andet letbanen, og der er mange spekulationer om, hvem der bliver partiets rådmand i næste valgperiode.
Camilla Fabricius nævnes som en oplagt mulighed, og hun fik en del flere personlige stemmer, hvilket er et af kriterierne for, hvem der får posten.
VIDEO: Jacob Bundsgaard kommer ud og præsenterer resultatet af nattens forhandlinger på rådhuset:

 
Ydermere forventes det, at rådmandsposten for Teknik & Miljø går til Venstre, mens Socialdemokratiet formentlig står til at besætte posten som Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.
 

Publiceret 23 November 2017 10:15

SENESTE TV