Arkivfoto fra valget i 2013.

Arkivfoto fra valget i 2013.

KV2017:

Enhedslisten og Radikale står til smæk i Aarhus

To af borgmesterens nuværende støttepartier får smæk i valgprognose

Socialdemokratiet ser ud til at beholde sin position i Aarhus som kommunens klart største og meget dominerende parti. Ifølge en prognose fra valgforskerne Martin Vinæs Larsen og Kasper Møller Hansen står Socialdemokratiet til igen at få næsten 40 procent af stemmerne, hvilket er langt over det forventede landsresultat for Socialdemokratiet på 29 procent ved det kommende kommunalvalg.
LÆS OGSÅ: Hvor spiser du den bedste (valg)flæsk i Aarhus
SF beholder cirka syv procent af stemmer, ifølge prognosen. Til gengæld ser det skidt ud for Socialdemokratiets to andre støttepartier, Enhedslisten og Det Radikale Venstre, der får smæk i valgprognosen. Næsten hver anden vælger står til at svigte Liste Ø, der er spået til at gå fra 9,4 til 5,2 procent af stemmerne. Også Liste B (Radikale) står til smæk og går fra 8,3 til 5,4 procent af stemmerne.
 

Rabih Azad-Ahmad foran sit yndligssted i Aarhus, Dokk1. Foto: Mike Madsen

Rabih Azad-Ahmad foran sit yndligssted i Aarhus, Dokk1. Foto: Mike Madsen

Vinderen af valget i Aarhus, relativt set, står til at blive Liberal Alliance. Sidst fik partiet 3,8 procent af stemmerne, hvilket gav en plads i byrådet til Lars Lars Boje Mathiesen. Han har siden skiftet partil til Nye Borgerlige, så Liberal Alliance har i øjeblikket ingen i byrådet. Ifølge prognosen vil Liberal Alliance i år få næsten dobbelt så mange stemmer, 6,7 procent, hvilket formentlig vil give to pladser i byrådet.
LÆS OGSÅ: På taxa-tur med Alternativets Thor
Alternativet, der for første gang stiller op til kommunalvalget, står til at få 2,3 procent af stemmerne, hvilket muligvis kan give en plads i byrådet.

Keld Hvalsø Nedergaard (EL)

Keld Hvalsø Nedergaard (EL)

Byrådets næststørste parti, Venstre, spås en mindre tilbagegang fra 17,2 til 15,3 procent af stemmerne. 
Konservative forbliver uændret på cirka seks procent, mens Dansk Folkeparti ifølge prognosen går frem fra 7,3 til 9,4 procent af stemmerne.
Du kan se valgprognosen her.
jr
 

Publiceret 20 November 2017 13:15

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.