Endnu en Netto-åbning:

Denne gang mellem Trøjborg og Aarhus Ø

Tidligere Kiwi-butik bliver omdannet til Netto

Netto har allerede sat adresse på fire lejemål, der omdannes til nye Netto'er i Aarhus.
 
Lystrup, Frederiks Allé i Aarhus C, Kridthøj Torv i Højbjerg og Malling får en Netto i nabolaget, men det er netop offentliggjort, at også den tidligere Kiwi-butik på Skovvejen mellem Trøjborg og Aarhus Ø bliver omdannet til en Netto. 
 
"Vi er utrolig glade for, at vi er på plads med endnu en række Netto-butikker, som vi åbner henover de kommende måneder. Det sker alt sammen i rekordtempo, og vi glæder os til at komme ud til endnu flere danskere, der kan se frem til en Netto i deres lokalområde," siger Brian Seemann Broe, landedirektør for Netto, i en pressemeddelelse..
 
Netto er fortsat i gang med at analysere de resterende overtagede lejemål og vil opdatere med yderligere bekræftede butiksplaceringer, så snart planerne for disse er endelige.
 
dp

Publiceret 13 July 2017 09:39

SENESTE TV