Supersygehuset i Skejby officielt indviet

Den officielle indvielse af nybyggeriet på Aarhus Universitetshospital bød på statsministerbesøg, rundvisninger og intim koncert med Steffen Brandt

For syv år siden tog regionsrådsformand, Bent Hansen, det første spadestik til Danmarks største hospital. Det er svært at genkende den rå mark fra dengang, hvor der i dag er skudt topmoderne bygninger op.
Spændt ud mellem to dropstativer klippede statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og Bent Hansen, mandag eftermiddag den røde indvielsessnor med kirurgsakse.
"Det er et byggeri, som samler faglighederne til gavn for både patienter og personale, så de ikke skal køre rundt mellem flere matrikler," sagde Bent Hansen ifølge en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital.
 Lars Løkke Rasmussen supplerede:
"Vi åbner dørene til Danmarkshistoriens største hospitalsbyggeri. Det bliver det største og mest moderne universitetshospital i Nordeuropa."
Helt til det sidste var dagens musikalske gæst hemmeligholdt. Op på scenen dukkede musiker, aarhusianer og TV 2-forsanger Steffen Brandt. Med vanlig ironi og varme påpegede han vigtigheden af, at der i sådan et stort hospitalsbyggeri på bundlinjen står kærlighed.
dp

Der var tæt på 300 gæster til indvielsen af det nye hospitalsbyggeri bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen

Der var tæt på 300 gæster til indvielsen af det nye hospitalsbyggeri bl.a. statsminister Lars Løkke Rasmussen

Steffen Brandt underholdt i 20 minutter sammen med sin sangerinde Anne Hjort

Steffen Brandt underholdt i 20 minutter sammen med sin sangerinde Anne Hjort

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte bl.a. det nye akutcenter med helikopterlandingsplads og ambulancegård

Statsminister Lars Løkke Rasmussen besøgte bl.a. det nye akutcenter med helikopterlandingsplads og ambulancegård

Publiceret 28 February 2017 09:51

SENESTE TV