Trivsel i skolen:

Skovvangskolen skruer op for rengøringen

På Skovvangskolen i nordbyen bliver toiletterne fremover rengjort tre gange dagligt

Af
Louise Nyvang Burmeister

Rengøring Fremover bliver der skrubbet og skuret på toiletterne på Skovvangsskolen både morgen, middag og eftermiddag. Efter forgæves at have forsøgt med toilet-kampagner gennem flere år og inddragelse af både elevråd, lærere, servicepersonale og forældre har skolen i det nordlige Aarhus nu besluttet at sætte ind med øget rengøring.
“Vi må erkende, at vi stadig har en udfordring på det her område. Effekten af vores tiltag er endnu ikke slået igennem, så nu skruer vi op for rengøringen,” siger Søren Hildebrand, der er skoleleder på Skovvangskolen, hvor over 600 elever har deres daglige gang.
Pr. 1. oktober, når skolen alligevel skifter rengøringsselskab, bliver den daglige rengøring nu sat op fra to til tre gange. Morgen, middag og eftermiddag.
Det er dels elevtrivselsmålingen og dels personalets observationer på stedet, der får lederen til at reagere.
“Vi tager det alvorligt, når eleverne giver sådan en tilbagemelding. Skolen skal være et godt læringsmiljø, og eleverne skal ikke holde sig hele dagen, fordi de vil undgå toiletterne,” siger Søren Hildebrand.
Samtidig sætter skolen gang i en ny kampagne 1. oktober, hvor der vil være snak i klasserne om, hvordan man går på toilettet og også en inddragelse af forældrene.
Sidste år delte skolen toiletterne op i pige- og drengetoiletter, og det, mener lederen, har haft en positiv effekt.
“Det handler om at skabe en god toilet-kultur, og det har vi fortsat fokus på. Den ekstra rengøring kan ikke gøre det alene,” siger skolelederen, som også bemærker, at spørgsmålet i undersøgelsen kan være svært at svare på.
“Hvad vil det sige, at toiletterne er pæne og rene? Vi må bare sige, at vi har rigtig mange brugere. Toiletterne er rene om morgenen, men de forbliver ikke samtale-toiletter hele dagen. Hvis de er direkte ulækre, så det afholder elever fra at bruge dem, så er det et problem,” siger skolelederen.




de Fem mest beskidte

“Jeg synes, at toiletterne er rene og pæne”
Uenig eller helt uenig (i procent):
Skovvangskolen: 93
Katrinebjergskolen: 89
Bakkegårdsskolen: 89
Hasle Skole: 88
Tilst Skole: 85
Gennemsnit i Aarhus: 78


@Fakta Rubrik Weekend:de Fem reneste

“Jeg synes, at toiletterne er rene og pæne”
Enig eller helt enig (i procent):
Center10: 39
Lisbjergskolen: 29
Elev Skole: 22
Kragelundskolen: 16
Solbjergskolen: 15
Gennemsnit i Aarhus: 6
Se hele listen på Lokalavisen Aarhus' hjemmeside.

null

Publiceret 20 September 2016 06:30

SENESTE TV