Letbanen krydser to store kryds samtidigt

Fredag 13. maj tager letbanen hul på arbejdet i to vejkryds på én gang

Særligt det indledende arbejde, hvor asfalten fjernes, kan medføre støj – også om natten.
Det oplyser Aarhus Letbane i en pressemeddelelse, som også meddeler, at byggeriet nu går i gang med grave og skære asfalten op i to store vejkryds på én gang. Det drejer sig om krydset ved Randersvej - Stockholmsgade og krydset Nørrebrogade - Vennelyst Boulevard.
Aarhus Kommune har givet byggeriet dispensation til at arbejde hele døgnet, så krydsningerne kan afsluttes hurtigst muligt. Af hensyn til naboerne, vil støjen fra anlægsarbejdet så vidt muligt blive minimeret.
Hele letbanesystemet i det centrale Aarhus med master, kørestrøm og signalanlæg forventes at være på plads omkring årsskiftet, hvorefter letbanen testkøres frem mod åbningen i maj 2017.

/JK

Publiceret 11 May 2016 13:00

SENESTE TV