Byggemarkedsleder ved XL Byg Carlsen Løgten, Michael Rieper-Holm

Byggemarkedsleder ved XL Byg Carlsen Løgten, Michael Rieper-Holm

Krisen kom lige til tiden

Selv om også byggemarkederne er ramte af finanskrisen, ser man tilfælde, hvor krisen nærmest er kommet lige til tiden.

Af
Af Mogens Greve

Ved XL Byg Carlsen Løgten mærker man også finanskrisen.
Det har været nødvendigt at afskedige medarbejdere, og indkøbsmønstret har ændret sig, så der nu er mange flere gør-det-selv kunder i butikken.

Tilfældighedernes spil
Inden krisen for alvor havde meldt sin ankomst, begyndte man forarbejdet til et nyt køkken og bad sortiment til gør-det-selv folket som netop i disse dage introduceres i XL Byggecenter.
Det er således tilfældighedernes spil, at finanskrisen i dette tilfælde nærmest kan siges at være kommet lige til tiden, da netop denne kundegruppe for tiden vinder frem i byggecentret.
"Vi er ikke så hårdt ramt i butikken som i trælasten," siger byggemarkedsleder ved XL Byg Carlsen Løgten, Michael Rieper-Holm.
"Kundernes indkøbsmønster har ændret sig, og nogen af dem som før i tiden købte nyt køkken, nøjes nu med at skifte lågerne eller bordpladen."

Mere prisbevidste
Michael Rieper-Holm fortæller videre, at folk er blevet meget prisbevidste.
"Vi har tilpasset priserne, og det er længe siden, vi har solgt så meget som vi gjorde ved udsalgsstarten 2. januar."
Siden har XL Byg Carlsen Løgten også haft succes med samtidig annoncering i Lokalavisen Kaløvig og Adresseavisen.
"Vores beslutning om at investere flere penge i annoncer og nå ud til kunder i et større område har også givet øget salg. Via en enkelt annonce solgte vi eksempelvis 5 brændeovne, 12 toiletter og 3 drivhuse."



Gør det også selv
Mens antallet af gør-det-selv kunder stiger ved XL Byg Carlsen Løgten, er der også ting i butikken som man selv gør.
Den lokale tømrer har sat udstillingen af butikkens nye køkken- og bad sortiment op og lavet noget forarbejde, hvorefter personalet blandt andet selv har grundet og malet og hængt udstillingsmaterialer op.

Skomager

Hver mandag, onsdag og fredag formiddag kan man ved skomageren i XL Byg Carlsen Løgten blandt andet få repareret sko, slebet kæder og lavet nøgler.

Publiceret 26 January 2010 06:00