Brøgger Blomster er gået i betalingsstandsning

Gartner Kim Brøgger i Egå er gået i betalingsstandsning, hvilket blandt andet har medført afskedigelse af tre ud af seks ansatte.

Af
Af Mogens Greve

Gartneriet er fortsat åbent, og Kim Brøgger vil i løbet af de kommende måneder forsøge at finde en måde at køre gartneriet videre på.
Vintervejret har været en stærkt medvirkende årsag til den økonomiske kulde, fortæller Kim Brøgger.
Eksempelvis havde han 22. december budgetteret med et salg på 25.000 kroner, men det endte på mindre end 1.000 kroner.
Han skønner desuden, at vinteren foreløbig har betydet en merudgift til olie på 200.000 kroner.

Publiceret 23 January 2010 06:00