Kulturjournalist Erik Lindsø fortæller torsdag 21. januar i Lystrup Kirke om medierne og den halve sandhed.

Kulturjournalist Erik Lindsø fortæller torsdag 21. januar i Lystrup Kirke om medierne og den halve sandhed.

Medierne og den halve sandhed i Lystrup

Lystrup Kirkehøjskole får besøg af redaktør og kulturjournalist Erik Lindsø, der fortæller om medierne og den halve sandhed

Af
Af Mogens Greve

Erik Lindsø er kulturjournalist og freelance tilknyttet DR med speciale i gode historier fra kunst, kultur og hverdagsliv og har i tre år været vært på P2's kulturprogram "Lindsø".
Foredragets titel er "Medierne og den halve sandhed" og handler blandt andet om, hvad der sker, når journalstik og medier selv korrumperer - hvordan hindrer man det i at ske?

Demokratisk problem

Journalistik og medier er de senere år blevet sensationslystne, og letkøbt underholdning og show er det, der sælger aviser og programmer.
Det er et demokratisk problem. Demokrati kan nemlig ikke lægge an på, at vi skal have det så rart og så nemt som muligt.
På det grundlag kan en demokratisk valgt regering ikke regere.
Demokratiet kan kun fungere, når vi kender meningen med os selv og den tilværelse vi er på færde i.

Efterspurgt

Det gør ikke noget, vi er overfladiske - men det stikker ikke så dybt.
Medierne stikker ikke dybt nok. Derfor er de kommet til at fremme middelmådighed, formynderi og umyndiggørelse.
Problemet med medierne er dobbelt, for de leverer tilsyneladende, hvad vi som folk vil have.
Men skal medierne nødvendigvis give folket, hvad folket vil have?
Erik Lindsø er en af Danmarks store fortællere og en af de mest efterspurgte foredragsholdere.
Med udtræk fra litteratur og filosofi - med humorens bid og gode historier - sætter han tilværelsen under lup i Lystrup kirkes nye sal torsdag den 21. januar kl. 19.30 - der er fri entre.
I forbindelse med foredraget vil der også være lejlighed til at glæde sig over tekstilkunstneren Bodil Gardners dejlige billedtæpper.

Publiceret 17 January 2010 13:15