Ved bordet i selskabslokalet fortæller Solveig Eike blandt andet, at når Gl. Egå Mølle trænger til tjære, kravler hun og tjenerne rundt på møllevingerne og fikser det - og at hun også lige må have købt noget cement, så hun kan reparere trappen op til møllen.

Ved bordet i selskabslokalet fortæller Solveig Eike blandt andet, at når Gl. Egå Mølle trænger til tjære, kravler hun og tjenerne rundt på møllevingerne og fikser det - og at hun også lige må have købt noget cement, så hun kan reparere trappen op til møllen.

Fuld fart på i Gl. Egå Mølle

Står møllevingerne stille er der til gengæld fuld fart på i selskabslokalet i møllens indre.

Af
Af Mogens Greve

22-årige Solveig Eike købte i 2007 Gl. Egå Mølle af Lions Club for at indrette selskabslokale og skabe en indtægt ved siden af studiet til markedsføringsøkonom på Erhvervsakademi Århus, hvor hun går på iværksætterlinien.
Selv om reklamen mest foregår fra mund til mund, kan travlheden i møllen nogle gange godt være lidt overvældende.

Blev syg

"For ikke så længe siden ansatte jeg faktisk en til at stå for selskaberne, men hun startede med at blive syg, så jeg står stadig selv med det," fortæller Solveig Eike.
Hun har blandt andet arbejdet et år på Dr. Holms Hotel i Norge, været restaurationschef på Café Römer i Århus og arbejdet på Caskenskiold, inden hun begyndte på studierne - og købte og istandsatte møllen.

Ser på udstrålingen

"I forbindelse med et arrangement på måske ni timer laver jeg forinden en visning og en vinsmagning, så på den måde lærer vi hinanden rigtig godt at kende."
For tiden er der fire tjenere ansat, og hun ser mere på deres udstråling end på kvalifikationerne.
"Jeg vil hellere have en studerende som kan smile, end en tjener som kigger ned i gulvet. Når gæsterne tager hjem, kender de navnene på alle tjenerne - og omvendt."

Madoplevelse

Maden leveres fra Kok Omega i Søften. Solveig Eike lægger stor vægt på, at friske råvarer og anderledes mad gør madoplevelsen mindst lige så stor som oplevelsen af de usædvanlige omgivelser.
"Folk skal føle sig hjemme, og der skal også være plads til dem som ønsker øl og cola til maden."
I møllens hyggelige omgivelser er der plads til 48 personer.
Da Lokalavisen besøgte stedet, havde der et par dage forinden været besøg af et selskab fra "møllekollegaen" Vestas.

Lokalavisen skrev i 2008 om Solveig Eike, som havde købt Gl. Egå Mølle og inviterede nogen til at holde julemarked i møllen, efter at Lions Club var stoppet med det. Hun havde to aftaler i år som desværre røg i vasken, så hun hører stadig meget gerne fra interesserede - nu nok med henblik på julen 2010.

Publiceret 07 December 2009 06:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.