Tame Impala og forsanger Kevin Parker leverede et helstøbt sceneshow, da de lukkede den grønne scene på Northside.

Tame Impala og forsanger Kevin Parker leverede et helstøbt sceneshow, da de lukkede den grønne scene på Northside. Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Anmeldelse: Tame Impala gav Northside et skud LSD i lydform

Skarpt velkoreograferede australiere fik musik, lys og billeder til at gå op i en højere trance

Af
Anders Michaelsen

5 af 6 stjerner

NORTHSIDE Det var en tætpakket festivalplads foran grøn scene, der torsdag aften fik sig et drys drømmende regnbuesukker. En blanding af fløde og beroligende piller til øre og øjne var summen af aftens specielle festivaloplevelse.

Tame Impala, som må siges at være et af de mere anticiperede navne, hvis ikke dét mest ventede navn ved dette års Northside Festival, skuffede skam heller ikke til trods for de høje forventninger.

Og bandet valgte også at give sig selv en god start med hittet ’Let it Happen’, som nærmest lagde et profetisk anslag for den længe ventede koncert. Og vigtigst af alt fik de med det valg, det meste af pladsen med sig.

Bagkataloget var stort nok til, at det ellers til tider småforkælede Northside-publikum kunne holde opmærksomheden i mere end et par numre og en kattevideo ad gangen.

Velkendte numre som det garage-rockede 'Elephant', den mere groovy 'The Less I Know the Better' fik pladsen til at hoppe og svaje. Mens den mere syrede 'Why Won't You Make Up You're Mind?' definerede lyden af den samlede koncertoplevelse bedst.

Folk, der var forsvundet under mere stille numre, fandt tilbage til pladsen til ekstranummeret 'Feels Like We Only Go Backwards' og dertil følgende fællessang.

Musik og scene fik urene til at smelte

Den umiddelbart generte og fåmælte, men tydeligvis også stærkt bandende forsanger Kevin Parker brugte ikke meget tid på at snakke med publikum undervejs, i stedet lod han musikken og kunsten stå for sig selv i et tight, poleret og stærkt koreograferet sceneshow. Man vil kunne argumentere for det hele var for koordineret for et liveband.

Men festivals- og koncertgængere, der ellers er vant til vilkårlige livebilleder på storskærme og tilfældigt udvalgte powerpointsagtige baggrunde, fik en helstøbt oplevelse. På en bund af rock, i et elektroniske univers af krystalklar lyd med en musikalsk tilgængelighed, der mest af alt minder om pop, fik publikum leveret en flydende lyd af syre og fløde. Alt sammen stærkt drevet af uendelig farveskift, røg, lasere og psykedeliske animationer.

Sceneudtryk og musik hang sammen, og for en koncertmæssig sjældenheds skyld var det scenografiske ikke blot fyld, men et ekstra lag til musikken.

Og det virkede også som om det ellers stærkt snakkesalige Northside-publikum langt henad vejen hengav sig til den Jesus-lignende Kevin Parkers trance. Urene smeltede undervejs og tiden stoppede, musik og scene trak for en stund publikum ud af tid og sted.

Publiceret 07 June 2019 05:10

SENESTE TV