Rektor Brian Bech Nielsen er ked af den kritik, en række kvindelige forskere kommer med i ny undersøgelse, der overordnet peger på arbejdsmiljøet, som grund til de har forladt universitetet.

Rektor Brian Bech Nielsen er ked af den kritik, en række kvindelige forskere kommer med i ny undersøgelse, der overordnet peger på arbejdsmiljøet, som grund til de har forladt universitetet. Foto: Lars Kruse / AU Foto

Rektor ked af "sygt" arbejdsmiljø på Aarhus Universitet

25 tidligere og nuværende kvindelige ansatte langer hårdt ud efter stressende arbejdsmiljø på Aarhus Universitet

Af
Anders Michaelsen

Aarhus Universitet "Sygt", "sundhedsskadeligt", "barskt" og "ensomt". Sådan er nogle af de superlativer og beskrivelser, der bliver brugt om arbejdsmiljøet på Aarhus Universitet af 25 tidligere og nuværende kvindelige forskere i en interviewundersøgelse.

I undersøgelsen beskriver kvinderne et konkurrencepræget forskningsmiljø, med udgivelsespres, stor undervisningsbyrde, stress og hvor bagtalelser, samt ledere, der ustraffet stjæler forskningsresultater, er eksempler på et arbejdsmiljø, som mange af kvinderne i undersøgelsen har følt sig nødsaget til at forlade universitetet på grund af.

Det er Aarhus Universitet, der har sat undersøgelsen og fire andre i søen, som et led i den handlingsplan universitetet iværksatte i 2016 for at sætte fokus på kønsbalancen på Aarhus Universitet og øge antallet af kvindelige forskere.

"Jeg er oprigtigt ked af, at nogen har haft den oplevelse af at være på AU, og udsagnene gør et stort indtryk. Det er klart, at vi skal rykke os på dette område, hvilket også fremgik af den interne konference om kønsbalance, som vi for nylig afholdt på universitetet, " skriver rektor på Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, i en mail til Lokalavisen.

Taber talent

Undersøgelsen har haft til formål at afdække, hvorfor kvindelige forskere vælger en karriere på Aarhus Universitet fra. For jo højere op man kommer i universitetets forskerhierarki, des færre kvinder er der. På ph.d.-niveau er over halvdelen kvinder, mens det oppe på professor-niveau kun er hver femte, der er kvinde.

Og at kvinderne falder fra betyder ifølge rektor, at universitetet taber talent

"Den internationale konkurrence i universitetsverdenen bliver hele tiden skarpere, så vi skal have alle talenter i spil. Det har vi endnu ikke været gode nok til. Når vi har cirka lige mange mandlige og kvindelige ph.d.-studerende, men kun hver femte professor er en kvinde, så betyder det for mig at se, at vi mister talent undervejs. Mit mål er ikke, at der absolut skal være en 50/50-fordeling på alle institutter og i alle forskningsmiljøer til ethvert tidspunkt. Men vi skal tættere på, end vi er nu," skriver Brian Bech Nielsen.

"Rundsave på albuerne klarer den"

Ifølge interviewundersøgelsen af de 25 kvinder var der overraskende store sammenfald i forklaringerne, og på tværs af fakulteter, om deres fravalg af Aarhus Universitet. Hvilket kan give grund til at tro, at de faktorer kvinderne nævner kan være udbredt.

Udover et stressende arbejdsmiljø, havde kvinderne også en opfattelse af, at ansættelser var afgjort på forhånd og en forestilling af, at de mænd og kvinder, der klarede sig som forskere, havde 'mandeagtige' personlighedstyper.

Det var mere typer med rundsave på albuerne, og som ikke havde det samme behov for sociale relationer med hinanden, som der var en opfattelse af 'klarede den'.

Kønskvoter kan blive et nødvendigt onde

Rektor Brian Bech Nielsen skriver i sin mail til Lokalavisen, at der vil blive nedsat et diversitetsudvalg, hvor rektor og prorektor skal udfærdige konkrete handlinger for at skabe mere ligestilling.

Studiet foreslår blandt andet, en massiv indsats til forbedring af arbejdsmiljøet, en afskaffelse af kravet om udlandsophold for ph.d.-studerende og et opgør med den gældende ansættelsespraksis, samt en midlertidig indførsel af kvindekvoter.

Brian Bech Nielsen har tidligere i universitetsavisen Omnibus udtalt, at kønskvoter kan være et nødvendigt redskab for at skabe mere balance i kønsfordelingen af forskere på universitetet, noget der dog er sidste udvej.

"Kvotetiltag rummer en række dilemmaer for de forskere, som bliver ansat, fordi man skal ansættes og respekteres for sine kvalifikationer. Derfor vil jeg helst undgå at bruge det, men hvis ikke vi evner at skubbe kønsbalancen væsentligt kan det blive nødvendigt," skriver han afslutningsvist.

Publiceret 19 April 2019 09:00

SENESTE TV