Adjunkt Thomas Tørring fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet står spidsen for jagten på nyt antibiotika.

Adjunkt Thomas Tørring fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet står spidsen for jagten på nyt antibiotika. Foto: Lars Kruse/AU Foto

AU-forskningsprojekt skal udbrede jagten på nyt antibiotika

Antibiotikaresistens er en af fremtidens store farer, men nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitet skal gøre det muligt at lede efter ny antibiotika i hele verden

Af
Anders Michaelsen

Aarhus Universitet Det var lidt af et tilfælde, der førte Alexander Fleming til et af medicinvidenskabens vigtigste opdagelser tilbage i 1928. Fleming havde efterladt petriskåle med stafylokokbakterier i sit laboratorie og taget på to ugers ferie til Skotland uden at gøre skålene rene. Da han kom tilbage fra ferien, var der vokset skimmelsvamp på petriskålene. I stedet for at gøre skålene rene og rydde op, opdagede han, at stafylokokbakterierne rundt om skimmelsvampen var forsvundet. Skimmelsvampen havde udskilt et stof, der kunne dræbe bakterier.

Denne tilfældighed blev centralt i opdagelsen og udviklingen af antibiotikummet penicillin, som Fleming også senere blev belønnet med en nobelpris for i 1945.

Nu skal et forskningsprojekt på Aarhus Universitet jagte det samme held, som Alexander Fleming havde, når de i første omgang analyserer jord fra syv danske nationalparker, blandt andet fra Mols Bjerge. Forskningsprojektet har det håb at kunne udbrede skattejagten på nyt antibiotika til hele verden. Det skal være muligt at analysere sig frem til ny antibiotika i ukendte bakterier med noget så simpelt og hverdagsagtigt som en kameratelefon og et computerprogram.

”Håbet er at bygge et setup, der er så lille og billigt, at det kan bruges andre steder i verden, hvor man ikke har så god og dyr forskningsinfrastruktur, som vi for eksempel har herhjemme, men hvor der helt sikkert er spændende bakterieliv, der potentielt kunne indeholde nyt antibiotika,” siger adjunkt Thomas Tørring fra Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, som har startet forskningsprojektet.

Skal være en magnet i en høstak

Når vi for eksempel har halsbetændelse og går på apoteket for at købe antibiotika i dag, så er det en videreudvikling af den penicillin Alexander Fleming opdagede, som vi får. For bakterier opbygger med tiden resistens – eller modstandsdygtighed - overfor antibiotika, og derfor har man igennem årene ændret en lille smule på den kemiske struktur af penicillin til en variant, de resistente bakterier ikke genkender. Men det er ikke simpelt at gøre.

”Man kan være heldig at gøre det et par gange, men så begynder man også at nærme sig en grænse, hvor man ligesom har ændret på alle de ting, man kan ændre på,” siger Thomas Tørring.

Verdenssundhedsorganisationen WHO estimerer, at flere mennesker vil dø af antibiotikaresistens end af kræft om 20-30 år, fordi vi mangler ny antibiotika. Og det er det, forskningsprojektet på Aarhus Universitet vil gøre noget ved. Antibiotika kan findes i bakterier og svampe i naturen, ligesom Alexander Fleming fandt det i skimmelsvampen.

Men det har vist sig svært at finde ny antibiotika. Det meste af det antibiotika vi kender i dag blev fundet for 50 år siden eller mere. Ifølge Thomas Tørring er der ikke mange medicinalvirksomheder, der forsker i ny antibiotika på grund af spildt tid og ressourcer.

”Omkring 70’erne og 80’erne, når man testede nye bakterier, så fandt man noget antibiotika, man allerede havde fundet. To forskellige bakterier kan godt producere det samme antibiotika. Derefter så man fra 80’erne og frem, at virksomhederne stoppede med at lede. De tænkte, at de selv kunne fremstille og designe ny antibiotika i laboratoriet, men det har vist sig at fejle gang på gang,” siger Thomas Tørring.

Han tilføjer, at hospitaler også vil være tøvende med at bruge et nyt antibiotikum, da et nyt antibiotikum, der ikke er opbygget resistens overfor, vil blive brugt som en sidste udvej og i sjældne tilfælde.

Computer skal effektivisere jagten

Setuppet, som forskningsprojektet vil udvikle, skal effektivisere og systematisere jagten på nyt antibiotika. Her bliver en vigtig del af det setup, der skal udvikles, billedgenkendelse og computerteknologi. Modsat en almindelig forsker har computeren den fordel, at den er i stand til at analysere og gruppere store mængder data hurtigt. Ting som form, farve, teksture, eller hvor hurtigt en bakteriekoloni gror.

”Computere er blevet så gode til at kigge på et billede og så gruppere det. Så det er tanken at lære computeren at kigge på de her ting og finde nålen i høstakken. Den skal ikke bare se forskel på tingene, men kunne prioritere, hvad det er, der er interessant. Det skal vi lære den,” siger Thomas Tørring.

Forskningsprojektet har et budget på 1,9 millioner kroner finansieret af Villumsfonden og projektet starter i 2019 og slutter i 2020.

Publiceret 03 March 2019 09:00