Det er i boligforeningen her på Nørreport, at der er konstateret legionella i to lejligheder.

Det er i boligforeningen her på Nørreport, at der er konstateret legionella i to lejligheder.

80 dage fra smitte med legionella til badeforbud

En kvinde blev i november sidste år syg af legionella i hendes badevand. 80 dage efter udsteder boligforeningen badeforbud

Af
Trille Skøtt-Jensen

En kvinde har pådraget sig en svær lungebetændelse forårsaget af legionella, der var i badevandet i hendes bruser. Kvinden bor i Arbejdernes Andels Boligforening afdeling 74 på Nørreport. Efterfølgende er der også fundet legionella i en bruseslange i en ubeboet lejlighed, og det fik onsdag boligforeningen til at udstede et badeforbud til lejerne i 66 ud af de 98 lejemål i foreningen.

"Når vi har fundet det både i kvindens lejlighed og i en lejlighed mere, så var vi nødt til at sige: nu skal I lige passe på jer selv, og derfor udsteder vi et badeforbud," fortæller projektleder Morten Strunge fra Arbejdernes Andels Boligforening.

Foreningen sætter i stedet en badevogn op, så beboerne kan få brusebad, indtil vandsystemet bliver frikendt for legionella. 22 lejligheder er allerede frikendt.

Lungebetændelse forårsaget af legionella kan være farlig og kan medføre døden. Men for raske mennesker, er det ikke en stor trussel.

"For almindelige raske mennesker er legionella ikke farlig. Men hvis man er gammel eller har nedsat immunforsvar, så kan legionella give lungebetændelse, når man indånder bakterierne fra vandet," forklarer projektlederen.

Legionella smitter ikke fra person til person. Den smitter kun igennem forstøvet vand.

Blev syg i november

Kvinden er udskrevet igen, og det var hende selv, der kunne fortælle en ejendomsfunktonær, at hun havde været indlagt med lungebetændelse forårsaget af legionella.

"Og der gik vi så allerede i gang med at undersøge vandet," siger Morten Strunge.

Kort tid efter fik boligforeningen en henvendelse fra kommunen, der pålagde den at undersøge vandet. Kommunen blev kontaktet af fra Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere embedslægen), da man vidste, at en kvinde var blevet smittet med legionella, formentlig fra vandet i hendes lejlighed i Arbejderens Andels Boligforening.

Fra smitte til forbud

Den 26. november fandt man ud af, at kvinden var blevet smittet med legionella. Men på daværende tidspunkt kendte man ikke til smittekilden, og der er lang vej, fra smitten er konstateret, til man ved, om andre skal advares. Det fortæller overlæge hos Styrelsen for Patientsikkerhed Anne Hempel.

Hun forklarer, at det ikke er usædvanligt, at der går næsten 3 måneder fra kvinden konstateres smittet til boligforeningen finder ud af, de må give et egentlig badeforbud for beboernes egen sikkerheds skyld.

"Når vi får besked fra sygehuset om, at de har en patient med - i det her tilfælde - legionella, så skal vi først have fat i patienten, og dernæst skal vi finde ud af, hvor hun mest sandsynligt er blevet smittet. Det kan være kompliceret at finde ud af," fortæller overlægen.

I tilfældet med kvinden fra boligforeningen, blev styrelsen klar over, at hun højst sandsynligt var blevet smittet via vand fra hendes egen lejlighed.

"Men vi kan ikke vide det med sikkerhed, før vandet er blevet undersøgt," siger overlæge Anne Hempel.

Styrelsen for Patientsikkerhed kontakter herefter Aarhus Kommune, som har ansvar for, at ejeren af bygningen bliver underrettet, så de kan lave undersøgelsen for legionella.

Hos Aarhus Kommune modtager man beskeden om mulig legionella i lejligheden, hvor kvinden bor fra embedslægen, og man ringer derfor til boligforeningen. Den 16. januar følger kommunen op med et brev til boligforeningen om, at de skal anbefale deres lejere, at lade være med at tage bad. Desuden pålægger de boligforeningen at undersøge den eventuelle smittekilde – vandet.

Boligforeningen sender den 20. januar brev ud til de beboere, der bor i samme bygning som kvinden, om mulig legionella, og de anbefaler beboerne med nedsat immunforsvar at lade være med at tage brusebad. .

Den 4. februar konstateres det, at der er legionella i kvindens lejlighed. Det får boligforeningen til at sende brev ud til alle beboere i afdelingen om situationen.

Vandprøver bliver samlet ind fra lejligheder, og analysen af de vandprøver kan tage op til 13 arbejdsdage at få svar på.

Den 12. februar sender de igen brev ud til lejerne om, at 22 lejligheder - fra nummer 65-87 - er frikendt for legionella. De anbefaler fortsat folk med nedsat immunforsvar at undgå brusebade.

Onsdag den 13. februar konstateres det, at der også har været legionella i en badeslange i en ubeboet lejlighed.

Samme dag sender boligforeningen ny skrivelse ud til beboerne - nu med et forbud mod at bade. Samme dag bestiller boligforeningen en stor badevogn, som beboerne i stedet kan tage bad i.

Boligforeningen forventer, at de sidste vandrapporter kommer ind i næste uge, og man vil derefter komme med en status.

FAKTA

Legionella bakterier trives bedst i lunkent og stillestående vand. Smitten kan ske ved, at man indånder forstøvet vand, der er forurenet med Legionella. Idet mange forskellige vandanlæg kan sprede forstøvet vand er der flere mulige smittekilder, men brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme.

For at undgå vækst af Legionella i et vandsystem, er det vigtigt, at det kolde vand er under 20 °C, at det varme vand mindst er 50 °C, og at varmt og koldt vand først blandes, lige når det skal bruges. Vand, der har lange opholdstider ved temperaturer mellem 20 og 50 °C (fx spa-bade), og som kommer i kontakt med mennesker, skal behandles med stoffer (biocider), der hindrer vækst af bakterier.

Legionærsyge rammer specielt ældre og svækkede personer og omtrent dobbelt så hyppigt for mænd som for kvinder. I Danmark bliver der normalt påvist mellem 100 og 150 sygdomstilfælde om året. I årene 2014 og 2015 er der med 150 – 200 tilfælde om året påvist et højere antal end normalt. Der er foreløbigt ikke nogen forklaring på dette øgede antal, som kan være et tilfældigt udsving.

Ud over lungebetændelse kan Legionella også give en mildere influenzalignende sygdom, der kaldes Pontiac feber. Sygdommen kræver ingen behandling, men er sandsynligvis langt mere almindelig end legionærsygdom. I modsætning til legionærsygdom er alle uanset køn og alder lige modtagelige for at få Pontiac feber.

Kilde: Statens Serum Institut

Publiceret 15 February 2019 10:46

SENESTE TV

Kong Arthur: Kaja og Anders har syv roller, men kommer næppe på scenen

AARHUS Omkranset af bakket landskab, himmel og hav udspiller kampen mellem det gode og det onde sig ved Moesgaard. To år efter succesforestillingen ‘Røde Orm’ indtager Det Kongelige Teater endnu engang de smukke omgivelser omkring museet – denne gang med udendørsforestillingen ‘Kong Arthur’. Legenden om konger og dronninger, riddere og troldmænd vækkes til live af musikere, teknikere, syersker, stuntmænd og over 100 statister – langt størstedelen frivillige. Og så selvfølgelig en række professionelle skuespillere.

Frem til 29. juni har de alle vejret som medspiller. Og som modspiller. Regn og rusk giver en fantastisk effekt på scenen, og samtidig forøger de lunefulde vejrguder risikoen for sygdom blandt skuespillerne. Derfor arbejder man med såkaldte understudies – skuespillere der lærer en eller flere roller i forestillingen, men som kun kommer på scenen i rollen, hvis den skuespiller, der oprindeligt har fået rollen, bliver syg eller på anden måde forhindret.

De to aarhusianske skuespillere Kaja Kamuk og Anders Vølpert Momme er begge understudies i Kong Arthur.

“Man taler om at være understudy i første eller andet lag. Jeg er understudy på Kong Arthur og Leodegrance i første lag – og på Lancelot i andet lag. Det betyder, jeg kommer på scenen, hvis enten Jacob Lohmann, som spiller Arthur, eller Peter Gilsfort, som spiller Leodegrance, ikke kan. Bliver Martin Bo Lindsten forhindret, står der en understudy i første lag klar til at erstatte ham som Lancelot. Først hvis hans understudy bliver syg, skal jeg erstatte ham,” forklarer Anders.

Festlig, fyrig og fræk Rocky Horror

Han og Kaja har sat sig indenfor i det opstillede spisetelt for at nyde godt af varmeblæserne her, inden aftenens prøve kalder alle ud under åben himmel klokken 17.

Kaja Kamuk er understudy på tre kvinderoller i første lag og en i andet lag.

“Jeg er understudy på Dronning Guinnevere, dronningens hofdame og troldkvinden Morgana Le Fey i første lag. Og så på Søens dame i andet lag. Fire roller som er smaskforskellige,” siger Kaja.

En understudys udfordringer

Det er bare to uger siden, hele castet rykkede ud i den enorme scenografi ved Moesgaard.

“I de to første uger herude har jeg fokuseret 100 procent på Kong Arthur, da det er den rolle, som kræver mest af mig. Den kommende uge bruger jeg primært på at lære rollen som Leodegrance og først i den sidste uge inden premieren, tager jeg fat på Lancelot, da sandsynligheden for, jeg kommer til at spille den rolle, er meget lille. Og så har jeg stadig spilleperioden til at læse op,” siger Anders.

Han går til de fire roller, som han går til enhver anden rolle: læser manus igen, igen og så igen.

“Det er rugbrødsarbejde, der skal gøres - heldigvis har jeg let ved at lære replikker. Jeg kan også mærke, det hjælper mig, at jeg har været med til prøverne og hørt replikkerne så mange gange.” Anders lyder absolut fortrøstningsfuld.

Som understudies skal Kaja og Anders ikke bare lære flere karakterers replikker. De skal også kende deres gang på scenen.

“Replikkerne skal nok komme. Det, der er essentielt for mig, er at blive skarp på, hvad de forskellige karakterer gør hvornår, og hvordan de kommer fra A til B. Så når muligheden er der, går jeg på gulvet sammen med spillerne og er deres skygge under prøverne,” fortæller Anders.

Kaja nikker.

“Jeg gør det samme. For mig er det den måde, jeg bedst lærer replikkerne på – ved at få bevægelse på. Det rækker ikke at sidde på publikumstribunen og kigge på. I øvrigt ser man jo alting spejlvendt, når man sidder der. Det er nødvendigt at komme op og selv få det i kroppen. Og det giver en udfordring, når man er understudy på flere roller; man kan kun følge en rolle af gangen.” Hun trækker på skuldrene.

Kong Arthur er en actionfyldt forestilling, hvor riddere duellerer, og store slag udkæmpes for foden af slottet Camelot. Og for fødderne af publikum.

“I en forestilling som den her med heste og motorcykler på scenen og fægtekampe med sværd og stave, har sikkerheden højeste prioritet. Derfor har vi brugt rigtig meget tid på avanceret stuntkoreografi,” siger Kaja. Hun puster luft ud mellem læberne, så de ruller.

Ny sæson gentager successer

I stykket kæmper to af de roller, Kaja er understudy på, mod hinanden med lange stave.

“Stavkampen foregår hele vejen over scenen og omfatter cirka 60 slag. Den er koreograferet helt ned i detaljen. Koreografien er jeg nødt til at lære fra begge sider, da jeg skal kunne erstatte begge roller. Lige nu synes jeg, den er lidt svær at holde styr på, men forhåbentlig når jeg at få koreografien ind i kroppen, så jeg ikke behøver tænke over den længere,” siger Kaja og ryster hovedet energisk som for at få trinene til at falde på plads.

Funktion frem for ambition

Kaja og Anders øver koncentreret for at lære samtlige roller, de hver især er understudies på. Roller de måske aldrig kommer til at spille for et publikum.

“Jeg ved, jeg kommer på scenen som dronningens hofdame tre dage efter premieren. Så får jeg prøvet rollen af, og det glæder jeg mig til. Men ellers er min fornemste opgave her at holde røv og humør oppe på kollegaerne. Det er fedt at være med på en produktion som den her – også selv om lyset ikke falder på mig. Det er slet ikke afgørende,” bedyrer Kaja.

“Vores primære funktion er at skabe tryghed. Bliver nogen syge, er vi her til at dække ind. Selvfølgelig vil jeg da gerne prøve at spille rollerne, men kommer jeg til det, betyder det, at nogen ligger og er syge. Så kommer jeg ikke på scenen overhovedet, er det kun positivt,” stemmer Anders i.

“Som understudy skal man udfylde en konkret funktion, og man må sætte sine kunstneriske ambitioner lidt på pause. Kommer jeg eksempelvis på scenen som Kong Arthur, vil jeg spille rollen så tæt som muligt op af den måde, Jacob spiller den på. Mine medspillere skal jo kunne genkende rollen. Først i det tilfælde, hvor man får lov at spille rollen flere gange, kan man måske tilføre noget, sådan som man normalt gør det, når man spiller en rolle,” fortsætter Anders.

Kaja kommer med nogle lavmælte ‘mmm’er’ fra sin side af kurvesofaen.

“Normalt er jeg typen, der godt kan lide at have overskud i det arbejde, jeg laver. Som understudy på fire forskellige roller, er jeg nødt til at acceptere, at det har jeg ikke her. Det, der bekymrer mig mest lige nu, er kostumeskift. Dem er der en del af, og jeg har ingen idé om, hvad der er hvad. Men hvis jeg skal på scenen, er der forhåbentlig nogle andre, der har det overblik og kan stå klar med de kostumer, jeg skal skifte til,” lyder det håbefuldt fra Kaja.

Anders nikker. Som for at forsikre hende om, at det er der.

“Kommer vi på scenen, ved de andre, vi er ‘de nye i klassen’. Så alle både på og bag scenen vil have fokus på at hjælpe os. Vores medspillere vil nok også skrue ned for hitte-på-som-heden og holde sig til manus for ikke at hylle os ud af den,” supplerer han.

Vejret som med- og modspiller

I månedsvis har et hold af kreative og fingerfærdige syersker været travlt beskæftiget med at designe og kreere kostumerne til Kong Arthur. Resultatet er kostumer med en detaljerigdom og finesse, der er den parisiske catwalk værdi.

“Kostumerne er vanvittigt smukke, og det var fedt at se dem på i aftes, hvor vi havde vores første ‘gennemkravlning’ af forestillingen med kostumer og makeup,” siger Kaja.

“Vi får så vild en maskering! Nogle af os kunne jo nærmest ikke genkende hinanden.” Anders ler.

Gadborg vækker ikoniske dansetrin til live

Kaja har før spillet større, udendørs opsætninger, mens det for Anders er første gang.

“At stå på en scene i det fri er meget anderledes end at stå på en klassisk teaterscene. Her gør vejret, at der er nogle andre ting, man skal være opmærksom på end ellers. Noget af det, vi har joket med, er, at man skal vinke, inden man siger sin replik. Fordi det simpelthen er så vigtigt at gestikulere stort, når man siger noget. Ellers ved folk ikke, hvem der taler. Lige så vigtigt er det at stå stille, når der er andre, der siger noget, så ikke man tage opmærksomheden fra dem,” forklarer Anders med fagter og overdrevne artikulering for at understrege sin pointe.

“Det at spille udendørs kan virkelig noget. Selv når vejret er l-o-r-t – kan det noget. Det tilfører forestillingen en ekstra dimension, man ikke får ellers. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi håber, det bliver lunere i vejret. Forleden da vi havde prøve, var det på en scene, som var dækket af sne!” Kaja gør store øjne. Anders skutter sig i sin flyverdragt.

“Vejret skal nok nå at blive bedre. Men uanset skal rådet herfra til publikum lyde: Tag masser af varmt tøj på! Næsten uanset hvordan temperaturerne har været om dagen, bliver det koldt, når solen går ned,” siger han.

“Klokken er 17. Vi skal have alle til scenen,” lyder en mekanisk megafon-stemme over pladsen.

Kaja og Anders rejser sig fra kurvesofaen, lyner frakke og flyverdragt op og snor halstørklædet en ekstra gang om halsen. De går ud af teltet og forsvinder op ad den græsklædte skråning med retning mod scenen. Som riddere mod Camelot.