Havnens Fiskehus udefra.

Havnens Fiskehus udefra. Foto: Aarhus Update

Madanmeldelse: Havnens Fiskehus - Stjerneskuddet og tarteletterne var bedre end de fleste restauranter kan præstere

Kvaliteten er i top på Havnens Fiskehus

Af
Jan L. Pedersen

madanmeldelse Takeaway, som er hjemmelavet med ordentlige og friske råvarer, ser vi ikke i overflod i Aarhus. Desværre, for efterspørgslen på hjemmelavet takeaway er stor - men jeg bliver 8 ud af 10 gange skuffet over takeaway i Aarhus.

En af dem, som skiller sig ud på det felt, er Havnens Fiskehus. Umiddelbart forbinder de fleste Havnens Fiskehus med en fiskeforretning, hvilket det jo også er. Men de er i stilhed begyndt at lave takeaway. Den lille sideforretning er i vækst, selvom de ikke har gjort noget for at markedsføre det. Nu har de tre forskellige retter at vælge mellem. Vi satte os for at anmelde de to af dem, da vi for tiden har fokus på ordentlig hjemmelavet takeaway.

Et stjerneskud til 120 kroner

Onsdag er der stjerneskud som takeaway - og du kan kun købe det den ene dag om ugen. Et stjerneskud i størrelse XL, eller mere. Folkene hos Havnens Fiskehus siger, der eller mellem 600 og 700 gram. Så det er en hovedret, der er tale om.

Et stjerneskud fra Havnens Fiskehus.

Et stjerneskud fra Havnens Fiskehus. Foto: Aarhus Update

Du får en stor stegt rødspættefilet, en kogt rødspættefilet, dansk ørredrogn, håndpillede Nordsørejer, asparges, og som ekstra plus er der røget færøsk laks plus en hjemmelavet thousand Island dressing. Den hele var anrettet på en tyk stor skive hvedebrød. Fisken var præcis tilberedt. Ikke tør på nogen måde. Laksen var mør som smør og bankede fint liv i de mere sarte spætter.

Et stjerneskud fra Havnens Fiskehus.

Et stjerneskud fra Havnens Fiskehus. Foto: Aarhus Update

Husk, at tage stjerneskuddet ud af køleskabet et kvarters tid inden du skal spise det, da det smager bedst, når det ikke er køleskabskoldt.

Tre tarteletter til 120 kroner

Nu kom vi til torsdag - også kaldet tartelet-torsdag. Tre store bagte skaller med håndpillede rejer, krebsehaler, urter, lidt frisse salat, lidt syltede rødløg og ikke mindst en fyldig og cremet hummersauce. That’s it.

Solid indpakning.

Solid indpakning. Foto: Aarhus Update

Tarteletter.

Tarteletter. Foto: Aarhus Update

Indpakningen er pakket med en snorlige ordenssans, og det er let at gå til. Man varme skallerne i fem minutter, og opvarmer hummersaucen i en gryde. Den er tyk og cremet, og er lavet fra bunden af. Altså hjemmelavet, og smagte godt. Kraftig i smagen. Til sidst skal rejerne og krebsehalerne i. De må IKKE varmes i gryden, da de bliver tørre. Det er vigtigt, og helt afgørende for resultatet. Vi lykkes med projektet, og det er ufattelig nemt. Alle kan finde ud af det. En flot omgang.

Tarteletter.

Tarteletter. Foto: Aarhus Update

Det er hjemmebagte skaller fra en lokal bager, som vi har med at gøre her, blot så det er på plads.

Du bestiller dagen før

Hvis du er den spontane type, så er takeaway fra Havnen Fiskehus måske ikke det rigtige for dig. Grunden er, at det skal bestilles dagen før, og afhentes efter klokken 11.30 dagen efter. Sådan er det. Men det er let at bestille, da du kan gøre det på mail eller telefon. Afhentningen skal ske inden klokken 17.30.

Sådan gør du.

Sådan gør du. Foto: Aarhus Update

Vurderingen

Når vi taler om hjemmelavet takeaway med fisk og skaldyr, så har Havnens Fiskehus nogle oplagte fordele. De har frisk fisk hver dag, og kvaliteten er i top. Det kan ses og smages. Her er tænkt over tingene, og med tre uddannede kokke, hvor en af dem har en fortid som køkkenchef på flere fiskerestauranter, så er det ikke uden grund, at maden er præcis, og blandt det bedste takeaway i Aarhus.

Til prisen, så spår jeg Havnens Fiskehus en lys fremtid med deres takeaway. Der er velsmag for hver en krone, plus det er nemt. Jeg er fan af Havnens Fiskehus, og ikke mindst deres relativt “nye” takeaway. Hold op, hvor var det godt, og jeg sagde flere gange, at det var tankevækkende, en fiskehandler laver bedre fiskeretter end flere af byens fiskerestauranter - og så til en anstændig pris.

Havnens Fiskehus.

Havnens Fiskehus. Foto: Aarhus Update

En anbefaling på størrelse med stjerneskuddet herfra - altså XL!

Havnens Fiskehus

    Fiskerivej 6

    8000 Aarhus

    Telefon: +45 86 12 38 00

Publiceret 23 December 2018 08:00