Søren Møller fra Aarhus Ø Fællesråd er stærkt utilfreds med det byggeri, kommune har planer om ved Hængslet.

Søren Møller fra Aarhus Ø Fællesråd er stærkt utilfreds med det byggeri, kommune har planer om ved Hængslet. Foto: Camilla Kjærgaard Olesen

Fællesråd er utilfreds med byggeplaner på Aarhus Ø

Planer om byggeri på Aarhus Ø er i høring indtil 23. januar

Af
Camilla Kjærgaard Olesen

byggeri Fællesrådet på Aarhus Ø er stærkt utilfreds med den udviklingsplan, der er lavet for området. Nærmere specifikt drejer det sig om det område, der bliver kaldt for Hængslet, som strækker sig fra Navitas/Bestseller hen til de nye boligbyggerier i området - blandt andet Isbjerget.

Lige nu er hele udviklingsplanen for området i høring frem til 23. januar, ligesom der er arrangeret et borgermøde tirsdag 11. december klokken 17.00 – 19.00 i Turbinehallerne.

Fællesrådet brokker sig ikke over, at der skal være byggeri på området - tværtimod - men det insisterer på, at det skal være pænt og fungere, samtidig med, at det ikke skal ødelægge området, siger Søren Møller, der er en del af Fællesrådet Aarhus Ø.

Fællesrådets forslag til bebyggelsen.

Fællesrådets forslag til bebyggelsen.

"Vi vil have, at det skal være flot at se på. Vi mener, at der med visualiseringerne fra Aarhus Kommune bliver for lukket ned mod vandet, og vi ønsker ikke, at det kommer til at ligne Bryggen i København. Det hedder jo netop Hængslet, fordi det skal hænge sammen med resten af byen. Vi ønsker ikke at være nogle sure, gamle mennesker, men vi synes, at det her område er ikonisk for byen, og derfor skal det være flot. I vores forslag har vi derfor skåret yderligere etagemeter af," lyder det fra Søren Møller.

Kommunen har lyttet

I begyndelsen var det tiltænkt, at der skulle have været 160.000 etagemeter i de nye byggerier, der skal indeholde boliger, men efter protester fra lokalområdet har kommunen pillet 30.000 etagemeter af projektet. I visualiseringerne fra kommunen er der lagt op til, at der skal være karrér, og den tankegang falder ikke i fællesrådets smag.

"Det, vi i bund og grund er uenige om, er, om der absolut skal være karrér. Vi synes simpelthen, at byen bliver lukket for meget af, og det, synes vi, er synd," siger Søren Møller.

Rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek (V) påpeger, at der er blevet lyttet fra kommunens side.

"Jeg har lyttet rigtig meget til fællesrådet og har skåret etagemeterne ned med 30.000, og der er også blevet lavet en samlet vision for hele området og ikke delområder, som der var oprindeligt. Men vi kan ikke rette ind en til en - sådan foregår det ikke. Men det er urealistisk at komme ned på de etagemeter, som fællesrådet foreslår. Der er også en økonomi, der skal hænge sammen i projektet," siger Simsek.

Penge fra kanalen

Fællesrådet er opmærksom på, at kommunen vil påpege økonomien som en vigtig faktor, men det er der en løsning på, mener Søren Møller fra fællesrådet.

"Vi foreslår, at de manglende penge, hvis man går ned i etagemeter, skal findes i de penge, der er sat af til at få fritlagt kanalen på indersiden af lystbådehavnen. Vi tror ikke på, at det projekt nogensinde bliver en realitet," siger han.

Men så enkelt er det ikke, hvis man taler med Bünyamin Simsek (V).

Kommunens forslag til, hvordan det kan se ud.

Kommunens forslag til, hvordan det kan se ud. Illustration: www.tmrw.se

"Der er afsat penge til kanalen, og vi har også brugt mange penge forlods for at skabe værdi i hele området. Der er et flertal i byrådet, der har besluttet, at kanalen skal fritlægges, så det er det, vi handler ud fra. Økonomien i forhold til projektet er en væsentlig faktor - der er kun en kasse til at finansiere det. Det er klart, at der er lavet en masse beregninger for at få hele projektet til at løbe rundt," forklarer Simsek.

Han understreger, at der endnu ikke er noget, der ligger 100 procent fast i forhold til selve udformningen af byggeriet, og at der er høring frem til 23. januar.

Det, vi i bund og grund er uenige om, er, om der absolut skal være karrér. Vi synes simpelthen, at byen bliver lukket for meget af, og det, synes vi, er synd.

Bente Lykke, chef for arealudvikling i Aarhus Kommune, oplyser, at der er blevet tænkt meget over, hvordan udformningen af boligerne skal være, og derfor peger man på karrér, da det blandt andet giver en mulighed for at have privatliv inde i midten af byggeriet.

"Vi har haft Camilla van Deurs fra Gehl til at hjælpe, og vores udviklingsplan peger på karréstrukturen, mens fællesrådet peger på punkthuse. Vi har også trukket på vores erfaringer fra det øvrige byggeri på Aarhus Ø. Det er et fagligt velargumenterende projekt, vi har præsenteret, hvor vi har taget hensyn til borgernes behov, men der er en høringsfase, og så kigger vi på det," siger hun.

Publiceret 03 December 2018 22:15

SENESTE TV