Gratis juleparkering under Navitas bliver alligevel ikke en realitet.

Gratis juleparkering under Navitas bliver alligevel ikke en realitet. Foto: Arkivfoto Morten Rasmussen/Ritzau Scanpix

Cityforeningsdirektør: "Ærgerligt at droppe gratis juleparkering"

Gratis juleparkering under Navitas er blevet nedstemt af et rødt flertal i byrådet

Af
Camilla Kjærgaard Olesen

parkering På onsdagens byrådsmøde blev Venstres forslag om gratis juleparkering under Navitas nedstemt af de røde partier, og det sker efter, at der ellers var en positiv stemning omkring det for cirka halvanden måned siden, da det blev diskuteret af politikerne. Men man har nu konstateret, at det bliver alt for dyrt for Aarhus Kommune at tilbyde de handlende gratis parkering.

En beslutning, som direktøren for Aarhus Cityforening, Claus Bech ikke jubler over.

"Jeg synes egentlig, at Socialdemokratiet blafrer lidt som et siv i vinden i den her sag. Tidligere har socialdemokraterne bakket op omkring det, og før kommunalvalget sidste år, kunne det godt lade sig gøre, da det var Kristian Würtz (S), der var rådmand for Teknik og Miljø. Det er selvfølgelig ikke afgørende for byens handelsliv, at der er gratis parkering i Navitas, men jeg synes også, det handler om den signalværdi, Aarhus Kommune sender i den her forbindelse. Det havde været kærkomment at give en håndsrækning til en trængt fysisk detailhandel i byen, som er oppe mod en stigende handel på nettet," mener Claus Bech og forsætter:

"Jeg synes, det er ærgerligt. Aarhus bliver ikke valgt fra af de handlende af den grund, og det er selvfølgelig klart, at det koster penge at tilbyde gratis parkering, men sidste år var der andre boller på suppen, og det undrer mig."

Publiceret 29 November 2018 09:45

SENESTE TV