Cool indretning hos We Feat.

Cool indretning hos We Feat. Foto: Aarhus Update

Madanmeldelse: We Feat - når sund mad bliver en fornøjelse at spise

Madanmelderen mener, der er et højt niveau på We Feat

Af
Jan L. Pedersen

madanmeldelse Sidste skud på den sunde stamme i Aarhus er We Feat. De holder til i Guldsmedgade, hvor de har en stor og ret cool forretning. Det er en take away, men du kan sagtens spise din mad der, da der er op mod 30 siddepladser. Der er store vinduer både ud til Guldsmedgade og ud til Nørre Allé, hvilket gør, det er ret fedt at sidde og følge livet på gaden.

Kunder hos We Feat.

Kunder hos We Feat. Foto: Aarhus Update

Stramt koncept

Hos We Feat er de ret skarpe på, hvad de laver, hvorfor og hvordan. Der er bowls, knækbrød, juicer, shakes, breakfast og snacks (morgenmad), kager og kaffe. Det er uden tvivl deres bowls, som er signaturen hos We Feat. Men alt, hvad de laver, er snorlige, og der står kalorieindhold ud for hver ret. Retterne er lavet sammen med en ernæringsekspert, så der er styr på, at du får den rette mængde kulhydrater, proteiner, fedt, fiber, vitaminer og mineraler.

En pæn del af stamkunderne er af den type, som går op i, hvad de spiser, og hvad de ernæringsmæssigt indtager.

Frisk med stort F

Første point tog We Feat hjem visuelt. Alt var frisk, og det var som om, det var lavet til en food-styling opgave, men det var det ikke. De anede ikke, hvem vi var, og dem, som sad ved vores bord, fik også pivfriske bowls.

Hvis du hører til den type, som synes salat, kål, grøntsager og kerner er kedelige at spise, så tager du grueligt fejl. Det holder i hvert fald ikke hos We Feat.

Vi købte følgende:

Bowls

The Fast one til 65 kroner

The Hottie til 90 kroner

The Plant til 65 kroner

The Old School til 65 kroner

Cornbread

The Shavacado til 40 kroner.

Lidt at drikke til

To forskellige juicer og en shake til 55 kroner stykket.

En americano kostede 30 kroner.

Te kostede 28 kroner per kop.

Brownie til 32 kroner.

Vi fik postevand på husets regning til maden.

Salater.

Salater. Foto: Aarhus Update

The Fast one

Kylling, kål, blandet salat, gulerod, avokado, sorte bønner, ananas,

bulgur, persille, basilikumpesto, og nigella-frø. Hvis det give mening at tale om en “frisk” og let salat, så må The Fast one løbe med den titel.

The Fast One.

The Fast One. Foto: Aarhus Update

The Hottie tog sejren

Lækker smag, en god blandet salat, hvor den spicy chili fik mig til at glemme, at det var kål og salat, jeg spiste. Pulled-beef, kål, blandet salat, rødbeder, edamamebønner, frisk chili, syltede rødløg, quinoa, chili dressing og sesamfrø. Dressingen var godt blandet. De friske chilier var med smæk på, og de gav varmen.

The Hottie.

The Hottie. Foto: Aarhus Update

The plant

Klar en favorit, lækkert med falafel. Kål, blandet salat, avokado, brune bønner, tomat, æble, bulgur, basilikumpesto (uden nødder og ost) og sesamfrø. Om det var pestoen, som trak den op, ved jeg ikke, men det var en forrygende lækker basilikumsmag. En let “begynder” vegetarbowl, som jeg vil påstå, de fleste kan lide.

The Plant.

The Plant. Foto: Aarhus Update

Cornbread - eller knækbrød på dansk

The Shavacado er et stykke knækbrød med avokado, syltede rødløg, citron, nigella og sesamfrø på. Det var svært at spise og knækkede flere gange. Men det smagt ganske fint. Prisen var 40 kroner. I forhold til hvad en bowl koster, så er prisen i den høje ende. Men det er også det eneste kritikpunkt, jeg har.

Cornbread.

Cornbread. Foto: Aarhus Update

Vurderingen

We Feat holder et højt niveau. Der er styr på tingene. Vejledningen var eksemplarisk, og betjeningen kunne alt om råvarer, proteiner og kalorier og så videre. Ros for det, og den faglighed og personlighed gør uden tvivl, at folk kommer igen. Sjældent har jeg fået en så kompetent og personlig arrangeret betjening - uden de på nogen måde var fanatiske sunde.

Maden var frisk, og du bliver mæt for pengene. Jeg synes, priserne er fair, når man ser på, hvilken kvalitet maden har. Alt er 100% økologisk, og det koster bare ekstra. Sådan er det. Jeg følte, jeg fik noget for mine penge.

Jeg er er fan af We Feat. De har taget Aarhus med storm. Det er ganske enkelt de mest velsmagende salater, jeg har smagt i Aarhus. At der næsten altid er mange kunder hos We Feat, forstår jeg godt. Men først nu, efter jeg har spist hos dem. Selv de mest hardcore junkfood-drenge må overgive sig her.

We Feat får den største anbefaling med på vejen.

We Feat i Guldsmedgade.

We Feat i Guldsmedgade. Foto: Aarhus Update

We Feat

    Guldsmedgade 3

    8000 Aarhus C

Publiceret 16 November 2018 10:00

SENESTE TV