Foto: Mostphotos

Rød fløj:

Sådan her skal de 241 millioner kroner findes

Lokalavisen Aarhus spørger i denne uge partierne fra den røde fløj, hvordan man har tænkt sig at finde pengene. I sidste uge talte vi med de blå partier

Af
Camilla Kjærgaard Olesen

Louise Nyvang Burmeister

Kim Skovrup Andersen og Martin Jørgensen

besparelser Aarhus Kommune skal spare 241 millioner kroner i år. Besparelsen skyldes primært, at man i budgettet for 2018 havde regnet med, at man ville få tilført 200 millioner kroner fra staten i den kommunale udligningsordning. Det ville betyde, at der ville blive delt penge ude fra staten til kommunerne i landet alt efter, hvor rig den pågældende kommune er. Det skete så bare ikke, da politikerne på Christiansborg ikke kunne blive enige om en ny udligningsform. Konsekvensen er derfor, at Aarhus Kommune nu skal spare 241 millioner kroner i budgettet for 2019.

S: Der vil komme serviceforringelser

Socialdemokratiets politiske ordfører, Anders Winnerskjold, vil ikke komme med nogle konkrete forslag til kommunens kommende spareplan.

"Jeg vil ikke gå ind i de konkrete spareforslag, fordi vi har denne her høringsproces, der er gået i gang og varer frem til den 12. september. Jeg mener faktisk, at når vi skal ud og spare mellem 241 og 273 millioner kroner, skylder vi at høre borgere, organisationer og medarbejdere. Derfor går det ikke, at vi allerede nu går ind og lægger en politisk retning. Vi har sådan set lyst og interesse i at høre, hvad folk siger. Så derfor kan vi ikke kommentere på de enkelte spareforslag, som direktør-gruppen er kommet med. Men jeg vil gerne kvittere for det arbejde, direktør-gruppen har lavet, fordi man i så høj grad som overhovedet muligt, forsøger at finde penge på andet end kernevelfærd. Og det bakker Socialdemokratiet op om. Vi kan naturligvis ikke, når det er et beløb af det omfang undgå, at det også kommer til at betyde serviceforringelser nogle steder, men så vidt muligt, vi kan undgå det, er det vores ambition. Så det er vores udgangspunkt ved de her forhandlinger. At mindske behovet for at skære i kerneyderlserne, selv om at det ikke helt kan undgås.

Ander Winnerskjold mener, at høringsfasen er vigtig, og at der bliver lyttet fra politikernes side.

"Vi vil kigge på alle høringssvar, der kommer ind. Høringsfasen batter, men demokrati betyder også, at man har retten til at blive hørt, men ikke nødvendigvis at få ret, fordi hvis alle skulle få ret, ville vi jo ikke kunne spare nogle penge. Og det skal vi. Jeg vil opfordre alle til at deltage aktivt i denne høringsfase, for det er meget svært at vide, hvad folk mener, hvis de ikke deltager. Jeg synes også, det kan være mere konstruktivt at deltage i møder og give høringssvar, end at det nødvendigvis altid skal gøres i avisspalterne.

Winnerskjold vil heller ikke komme med nogle bud på, hvor Socialdemokratiet under ingen omstændigheder vil spare.

"Det handler om at give plads til dem, der skal høres. Den diskussion om, hvorfor vi vælger som vi gør, og hvordan vi prioriterer, må vi tage, når vi kommer hen til selve budgetforliget. Det er klart, at folk er usikre, og det er i respekt for dem, vi ikke vil melde noget ud endnu."

Anders Winnerskjold

Anders Winnerskjold

EL: Vil hæve dækningsafgiften

Enhedslisten vil stille en række finansieringsforslag op, som skal være med til at finde pengene. Ét af dem er, at de vil hæve dækningsafgiften.

"Dækningsafgiften har været stationær i en årrække i Aarhus Kommune, og den foreslår vi, at man går ind og forhøjer til et maksimum," siger Keld Hvalsø, Enhedslisten.

Et andet punkt, som Enhedslisten vil gå ind og ændre på med henblik besparelser, er ved at hæve ejendomsskaten.

"Det er ikke noget, som vi på nuværende tidspunkt kan ændre, men det kan vi gøre fra 2021, og det samme kan vi gøre med indkomstskatterne. Dem kan vi også hæve fra 2021."

Hvor mener I, at der absolut ikke skal foretages besparelser?

Enhedslisten er ikke interesseret i at man går ind og rører ved kernevelfærden.

"Handicap- og psykiatriområdet har været udsat for besparelser i de seneste år, og der mener vi i højere grad, at der grund til at investere på nogene måder. På sigt betyder det, at vi kommer til at tjene pengene ind igen."

"Vi tror på, at en en tidlig og påkrævet indsats er langt bedre end ikke at gøre noget, og vi mener derfor ikke, at handicap- og psykiatriområdet bør udsættes for besparelser."

Keld Hvalsø slår desuden fast, at Aarhus Kommune står med en række udfordringer med børn, unge og de ældre, og at der derfor heller bør spares på netop dette område, fortæller han.

R: Brugerbetaling skal sættes lidt op

Hos Radikale Venstre er der fokus på at hente penge i administrationen og ledelsen blandt andet ved at lægge administrationen og ledelsen sammen på nogle af skolerne, som det også fremgår af sparekataloget. Men for at finde de 241 millioner kroner foreslår Radikale Venstre også at hente penge ved at hæve brugerbetalingen en smule på nogle områder.

"Det kan for eksempel være til deltidspladser i institutioner for at skabe mere balance i prisen mellem deltid og fuldtid. For os er det vigtigt, at vi sparer på området, der er længst væk fra børnene," siger politisk ordfører Eva Borchorst Mejnertz.

Radikale vil se på, om der er indtægter at hente ved at sælge nogle af kommunens ejendomme eller ved simpelthen at lade være med at bruge penge på noget, der ikke er nødvendigt.

"Det kan for eksempel være at drikke vandhanevand i stedet for at bruge penge på at købe vand på flasker. Det er ovre i den tankegang," siger hun.

Hvor Radikale Venstre til gengæld ikke vil spare er på børn, unge, socialt udsatte, uddannelse og vores fælles fremtid - som for eksempel den grønne dagsorden.

"Vi vil ikke spare penge på de borgernære områder, det er meget helligt for os," siger hun.

SF: Vi vil hæve skatten

"Vores udgangspunkt er, at vi vil hæve skatten en lille bitte smule. Når vi ser alle spareforslag igennem fra direktør-gruppen, så er der selvfølgelig en del, der handler om effektiviseringer. Men når vi skal finde 241 millioner kroner, så kan vi ikke gøre det uden at ramme kerne-velfærden. Så for ikke at ramme de ældre, de udsatte og børnene, som det kommer til at ske, hvis vi kun skal spare, så vil vi hæve skatten med 0,2 procent, grundskylden med 0,2 procent og dækningsafgiften med 0,2 procent. Og det er vores udgangspunkt for forhandlingerne," siger SF's politiske ordfører i byrådet, Mette Bjerre.

"Vi kæmper for at friholde den borgernære service og velfærd for besparelser. Der er spareforslag, som direkte sænker velfærdsniveauet. Der er konkrete nedskæringer på voksenhandicap-området, daginstitutionsområdet med færre pædagoger, der er nedlæggelse af sundhedsfaglig indsats for udsatte ældre, og dem vil vi kæmpe imod," fastslår Mette Bjerre.

ALT: Klimaet er et 'no go'

Alternativet vil hellere spare på administration end noget, der har med mennesker at gøre. Derudover er partiet ikke helt afvisende over for at sætte skatten op, selvom det normalt ikke er Alternativets politik.

"Men vi vil hellere sætte skatten op end at skære på velfærd. Nu venter vi dog lige og ser, hvad der kommer ud af høringsfasen, før vi lægger os fast. Generelt ser vi gerne, at borgerne kommer mere med i budgetprocessen, for der kommer mange nuancer frem, som vi gerne vil lytte til," siger Liv Gro Jensen, der er eneste repræsentant for Alternativet i byrådet.

Partiet vil under ingen omstændigheder spare på klimaet.

"Det er i spil at spare på klimasekretariatet, og det er vi meget bekymrede for. Det er et helt klart 'no go' for os," siger Liv Gro Jensen.

Partiet vil desuden kæmpe for bedre normeringer i daginstitutioner i stedet for forringelser og i forhold til handicapområdet og psykiatrien vil Alternativet også nødigt spare.

Liv Gro Jensen fra Alternativet. Foto: Morten Lau-Nielsen/ Ritzau Scanpix

Liv Gro Jensen fra Alternativet. Foto: Morten Lau-Nielsen/ Ritzau Scanpix Ritzau Scanpix

Tidsplan

    13. sept: 1. behandling af budgettet i byrådet

    17. sept: 1. forhandlingsmøde mellem partiernes forhandlingsgrupper

    20. sept: 2. forhandlingsmøde mellem partiernes forhandlingsgrupper

    11. okt: 2. behandling af budgettet i byrådet

Publiceret 28 August 2018 06:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.