Madanmeldelse: Det velfungerende Komfur er piv-fræk og ærlig

Af
Sofie Duedahl Lauridsen

Madanmeldelse Flere restauranter i Aarhus tilbyder i dag konceptet “x-antal retter til en god pris”. Dem har vi efterhånden prøvet flere af dem. Vi må indrømme, at Restaurant Komfur på Guldsmedgade i Aarhus C er på vores top 3, når det kommer til dette koncept.

Ofte oplever vi, at vi må gå på kompromis med kvaliteten, fordi priskonkurrencen er intensiveret. Det behøver vi heldigvis ikke på Restaurant Komfur. Her serveres tre retter for 350 kroner. Fair pris, når vi, i forhold til alle tre retter oplever, at vores smagsløg er yderst stimuleret.

Simpleness - that is how we like it

Konceptet ved Restaurant Komfur er simpelt. En, to, tre eller fire retter til 200-390 kroner. På trods af et simpelt koncept er det dejligt, at vi kan vælge mellem fem forretter, fem hovedretter og to desserter. Vi er vilde med det! Som mennesker bliver vi udsat for tusinder af ting, vi skal forholde os til hele tiden. At sætte sig ind på Komfur. Vælge det rigtige antal af retter. Vælge ud fra få foreslåede retter. Vælge om vi vil have den vin, som Komfur har foreslået til retten. Dét er da lige til at overskue. Simpleness - that is how we like it. Så tak for det Komfur!

Restaurant Komfur.

Restaurant Komfur.

Dagens velkomst er ukendt - surprise us!

Da vi ankommer på Restaurant Komfur, bestiller vi først Dagens Velkomst. Det eneste, menukortet antyder, er, at denne er lavet efter dagens vejr og tjenerens humør. Det er da lidt sjovt. Surprise us!

Lidt snacks og hvidvins-punch.

Lidt snacks og hvidvins-punch.

Tjenerens humør er heldigvis godt i dag. Vi får en frisk hvidvins-punch med smag af hyldeblomst. Små sjove snacks hertil; saltede flæskesvær, søde peanuts, en røget ostecreme og jordskokkechips.

En mør kalv, der smelter på tungen

Vi vælger, at både vores forret og hovedret skal bygges op om kalv. Det viser sig at være et wise choice. For på Komfur har de en kalv, der smelter på tungen!

Forretten.

Forretten.

Til forret får vi skiver af Komfurets krydderstegte kalv. Den er flot rosa i farven. Skiverne af kalv er toppet med stegte, søde æbler, crunchy mandler og pesto med en mild smag af karry. Til forretten får vi kartoffelbrød. Det smager lækkert!

Brødkurven.

Brødkurv. Foto: Aarhus Update

High five til den anbefaling

Godt nok kan vi se, at næsten hele restauranten får Bøf Bearnaise til hovedret. Ja, ja - dét er sgu da også et sikkert hit. Det ved vi godt. Men, hvor kan det også bare være tungt. Stempler slet ikke ind i den forårsstemning, som vi er fanget af. Det gør helstegt kalv på confiteret porre med brændt hvidløg til gengæld! En rustik ret med masser af indkogt smag.

Hovedretten.

Hovedretten.

Efter Komfurets anbefaling drikker vi et glas italiensk Chardonnay Antinori Bramito Umbria hertil. Perfekt!

En kalv der kan ses

Vi kan næsten ikke se, hvad der er på vores tallerken ud over kalv. Totalt luksusproblem. Vi har virkeligt fået en flot stor portion. Ikke vulgær stor. Stadig flot anrettet. Kalven er omringet af en lys, brun kalveglace. Under denne er svampestuvet kalvebryst og en stor grillet portobellosvamp.

Den intense smag fra det svampestuvede kalvebryst og kalveglacen går godt sammen med den mere milde portobellosvamp. Det bliver en balanceret ret.

En piv-fræk (og frisk) forårsdessert

Ærligt talt var vi lidt skeptiske, da vi så på menukortet, hvor der “kun” var to valgmuligheder i forhold til dessert. Endnu mere skeptiske, da vi opdager, at begge desserter er bygget op om frugt (rabarber eller æble).

Brødkurv. nummer2

Brødkurv. nummer2

Vi vælger bagte æbler med vaniljeis. Vi synes, det lyder lidt kedeligt. Men, vaniljeisen er twistet med mynte, og hele desserten er toppet med sprøde makroner og romsirup. Det minder os lidt om smagen fra en Mojito. Det smager af forår. En let og frisk dessert. Det er dejligt, efter en flot, stor hovedret. Det er altså bare piv-frækt!

Vores mening

Vi synes, at vi får rigtig meget for pengene ved Restaurant Komfur. Ingen tvivl. Vi er meget mætte, da vi forlader restauranten. Vi har fået store, flotte portioner. Portioner, hvor der ikke spares på dét, vi synes, er det vigtigste på vores tallerken; kødet. Når kødet så oven i købet smelter på tungen, som vi indtager det, kan vi kun være tilfredse.

Vi havde begge to stor lyst til kød den dag. Derfor stod anmeldelsen i kvægets tegn. At Restaurant Komfur skal have en velfortjent anbefaling med på vejen, giver sig selv. Komfuret fungerer perfekt, og der er ikke noget, som skal repareres. Tak for det!

Restaurant Komfur

    Guldsmedgade 38-40

    8000 Aarhus C

Publiceret 25 May 2018 07:00

SENESTE TV