Når Hummel etablerer kvindefodbold ude i verden, sker det i kraft af partnerskaber med lokale kræfter. Det er nødvendigt, fordi det for eksempel er en udfordring for pigerne at få lov til at være med.

Når Hummel etablerer kvindefodbold ude i verden, sker det i kraft af partnerskaber med lokale kræfter. Der er mange udfordringer Foto: Cecilie Hauerberg, FANT

Hummel får de fattige piger på banen

Hummel giver piger i Sierra Leone, Afghanistan og Indien mulighed for at komme ud af køkkenerne og ind i en fodboldklub. Der spiller de fodbold og taler om uddannelse, prævention og rettigheder

Af
Bente Tahmasbi Hansen

I 20 år har sportsfirmaet arbejdet med at dele ud af forretningens overskud og sprede god karma. Det betyder, at Hummel de seneste 10 år har etableret fodboldhold så forskellige steder som i Tibet, Sierra Leone og Afghanistan.

De kaldes under et for Football for A New Tomorrow (FANT).

"Jeg er lige kommet hjem fra Sierra Leone, hvor jeg har besøgt vores fodboldklub. Trods den værste fattigdom, jeg har oplevet i mit liv, har jeg mødt stor livsglæde over, at nogen vil hjælpe, og at børnene kan spille fodbold. Det er en stor fornøjelse at se," siger Ulrik Feldskov Juul, der er Karma & Communications Manager i Hummel, der ligger på havnen i Aarhus.

Firmaet har valgt at have fokus på især pigerne, fordi deres vilkår er de dårligste.

"På de kanter er kvinderne til for mændene, der dominerer fuldstændigt. Det er svært for pigerne bare at få lov til at være med i en fodboldklub. Og når de så er der, forsøger drengene måske at smide pigerne ud af banen for selv at få den. Det accepterer vi selvfølgelig ikke," siger chefen for karma og kommunikation.

Et af Hummels andre partnerskaber er Flying Stars Amputees i Sierra Leone. I midten af billedet er det danske Jonathan Richter, der er ambassadør for det. Den danske fodboldspiller mistede sit ene ben, efter han blev ramt af et lyn på banen i FC Nordsjælland. Afrikanerne har typisk mistet deres lemmer i borgerkrigen.

Et af Hummels andre partnerskaber er Flying Stars Amputees i Sierra Leone. I midten af billedet er det danske Jonathan Richter, der er ambassadør for det. Den danske fodboldspiller mistede sit ene ben, efter han blev ramt af et lyn på banen i FC Nordsjælland. Afrikanerne har typisk mistet deres lemmer i borgerkrigen. Foto: Jeppe Augustsen, Dear Football

Sunde fællesskaber

Hummel bruger fodbolden til at samle unge i sunde fællesskaber. Der spiller de ikke kun bold, men taler også om uddannelse, prævention og rettigheder. For det er langt fra alle, der opnår en fodboldkarriere og på den måde et bedre liv.

"De er ret vilde med fodbold, der for dem står som en vej ud af fattigdom. I AGF har vi for eksempel Mustapha Bundu, som er fra Sierra Leone. Men det er jo kun en promille, der når så langt," siger Ulrik Feldskov Juul.

Det overordnede mål for Hummel er ikke at fostre nye store fodboldtalenter, men at hjælpe så mange som muligt af dem, der skal skabe sig et liv, hvor de er. Til det arbejde finder Ulrik Feldskov Juul lokale græsrødder, der etablerer og driver klubberne. Det er vigtigt at have lokalt forankrede partnere for at få tingene til at ske og for at sikrer, at bistanden kommer i de rette hænder.

Det lange seje træk

Sportsfirmaet har været til stede i Sierra Lione i syv-otte år og kan se, hvordan græsrodsbevægelserne efterhånden får fat. Målet er at gøre dem så uafhængige af Hummel som muligt.

"Man kan blive ramt af et element af håbløshed. Men det flytter sig i den rigtige retning. I Afghanistan måtte pigerne først slet ikke spille fodbold. Siden har de fået et landshold, og fodbold står i dag som et symbol på pigernes rettigheder," siger Ulrik Feldskov Juul, der har Indien på sin liste over det næste sted, Hummel skal rykke.

Sierra Leone er verdens 11. fattigste land. Det var hærget af en voldsom borgerkrig mod Liberia indtil 2003 og blev i 2014 ramt af Ebola. Sygdommen dræber 90 procent af de smittede og efterlader børn forældreløse.

Når Hummel etablerer kvindefodbold ude i verden, sker det i kraft af partnerskaber med lokale kræfter. Det er nødvendigt, fordi det for eksempel er en udfordring for pigerne at få lov til at være med.

Når Hummel etablerer kvindefodbold ude i verden, sker det i kraft af partnerskaber med lokale kræfter. Det er nødvendigt, fordi det for eksempel er en udfordring for pigerne at få lov til at være med. Foto: Cecilie Hauerberg, FANT

Fakta

Århus Onsdag bringer her den sidste artikel om FNs verdensmål. Vi er nået til mål nummer 17. Det handler om at styrke det globale partnerskab

Hummel er et eksempel på et firma, der har en lang række partnerskaber og som bruger dem meget bevidst. Helt konkret skaber de fodboldhold, som er med til at give fattige børn muligheder for at dyrke sport, skabe netværk og høre om uddannelse og rettigheder. Det sidste gælder især pigerne, som Hummel har et stort fokus på.

Hummels kernemission er change the world through sport. Det bringer folk sammen på tværs af skel og religion.

Ejeren af Hummel, Christian Stadil, og professor emeritus, Steen Hildebrandt, har i 2015 skrevet bogen Company Karma. Den handler om, at god karma gør en forretning bedre. God karma er her defineret som partnerskaber i ulandene.

Publiceret 02 June 2019 08:00

annonce

Tandklinikken Hasle Torv: En god oplevelse at være til tandlæge

”Der er en utrolig rar atmosfære på klinikken med plads til humor blandt personalet. Allerede når man træder ind ad døren, kan man mærke, at det er rart at komme her.”

annonce

Pak din bil korrekt og få et bedre roadtrip

For mange mennesker forbindes det at have en bil med følelsen af frihed. Men sidder du klemt på bagsædet med tasker på skødet, forsvinder frihedsfølelsen ret hurtigt. Følg vores 4 pakketips og få et bedre roadtrip.

annonce

Let hækkeklipning uden udstødning?

Glem alt om rystende og værkende arme efter at have løftet en vibrerende og tung hækkeklipper højt over hovedet. Glem også stinkende udstødningsgas og hvinende lyde fra en ivrig benzinmotor.

annonce

Ferien er reddet for vandhunde

Prognoserne viser at sommeren er godt på vej, og med tanke på sidste sommers varmegrader, søger rigtig mange mod vandet i sommerferien for at køle af.
SENESTE TV