Julian Schnabel: "Jeg ser malerier alle steder"

Den amerikanske kunstner er inspireret af presenninger på grønsagsboder, Goyas grav og gamle røntgenbilleder. Den selvbevidste og berømte kunstner har indrettet Aros, så hans kæmpeværker ses bedst muligt.

Af
Bente Tahmasbi Hansen

Da den samlede presse skulle møde den anerkendte kunstner Julian Schnabel, lod han vente på sig. En halv times tid senere end alle andre ankom han til Aros med et følge af assistenter, familie, venner og en lille hund i rød snor.

Hunde har ellers ikke adgang på Aros. Men det gælder ikke for Julian Schnabels.

De cirka 25 fremmødte pressefolk og Aros-ansatte var sprit klar til endelig at kunne komme i gang med pressemødet. Men Det var Julian Schnabel ikke. Han skulle lige gennemgå udstillingen med sit følge og tjekke om alt var, som han ønskede. En halv time senere var han klar til at tale med pressen. En time senere end aftalt.

"Jeg beklager forsinkelsen. Lad os gå i gang," sagde han uden den store sindsbevægelse.'

Julian Schnabel og hans kone har indrettet Aros sådan, at man kan se både det forrige og det næste maleri, uanset hvor man står i forløbet. Her nærstuderer han et af sine værker.

Julian Schnabel og hans kone har indrettet Aros sådan, at man kan se både det forrige og det næste maleri, uanset hvor man står i forløbet. Her nærstuderer han et af sine værker. Foto: Tahmasbi

Da han endelig stod der, var der ikke noget snobberi over den 67-årige kunstner. Han var i sit eget univers men havde også en ironisk distance til både sig selv og sin kunst.

"Dette billede er måske ikke en gave til menneskeheden, men det var en stor fornøjelse for mig at lave det," sagde han om et af sine mange store malerier og trak på skulderen.

Mørnet stof og gamle røntgenfotos

Nogle af dem er lavet af mørnede og skæve presenninger, der har dækket en grønsagsbod med blandt andet løg. Andre er gamle røntgenfotos, Julian Schnabel har malet på. Og mange af dem er blevet til, ved at han har kastet stof med maling på lærredet, eller ved at han har gået på lærredet og sat fodaftryk. Der er også flere lag på lærrederne i form af stof eller andre ting, der er monteret.

Julian Schnabel viste begejstret rundt mellem de 40 værker, han har valgt ud af sine gemmer, så de danner en rød tråd gennem hans produktion af malerier over en periode på 32 år. Fælles for de fleste er, at de er så store, at kun kæmpe rum som dem på Aros kan præsentere værkerne på en fyldestgørende måde.

Julian Schnabel forklarede på rundvisningen for pressen, at han bliver inspireret af alt muligt og ser malerier overalt. I bygninger, på grøntmarkeder og ved Van Goghs grav.

Julian Schnabel forklarede på rundvisningen for pressen, at han bliver inspireret af alt muligt og ser malerier overalt. I bygninger, på grøntmarkeder og ved Van Goghs grav. Foto: Tahmasbi

Kunstneren har ikke før haft så stor og gennemført en udstilling som denne. Der er værker med, som ikke er blevet vist før, og så har han sammen med sin unge kone indrettet galleriet, flyttet vægge, og blændet en dør af, så man ser billederne bedst muligt. Mens man står i det ene rum, kan man se ind i det næste og det forrige. Man får derfor en sammenhængende oplevelse.

"Han har kurateret sin egen kunst og udstillingen er som én stor installation. Farverne skifter fra rum til rum og dermed skifter stemningen. Der er højdepunkter og hvilepunkter - ligesom i en film," sagde museets direktør Erlend G. Høyersten om sin oplevelse af Aktion Paintings 1985-2017, som udstillingen hedder.

Sammenligningen med film er ikke tilfældig. Julian Schnabel har instrueret seks film og været nomineret til en Oscar. Men billedkunsten er hans primære beskæftigelse.

Som at gå lidelsens vej

Hvis man vil hæve beskrivelsen af udstillingen op på et mere abstrakt niveau, kan den sammenlignes med Via Dolorosa, lidelsens vej for Jesus. En vej hvor man går fra lys til skygge og tilbage igen. Står der i pressematerialet.

På den sidste del af lidelsens vej på Aros hænger der i kontrast til de meget store værker nogle mindre billeder af røde roser og friske grønne blade. De er inspireret af roserne på Van Goghs grav og er kønne og naturalistiske på afstand. De viser sig at være en rodet bunke smadrede tallerkner tæt på.

"Og det er hele pointen. For det er netop beskuerens afstand til billedet, der former det," sagde Julian Schnabel.

"Billedet eksisterer først, når nogen ser på det. Og det dannes ud fra beskuerens perspektiv på det," fastslog han og gjordet det overflødigt at sige mere. For nu er det op til os andre at se hans billeder og måske give dem mening.

Publiceret 25 October 2018 20:30

annonce

Træt af medlemskort? Her er appen, der samler det hele og giver dig alle rabatter ind på kontoen

Med cashbackAPP kan du smide alle dine medlemskort ud – den samler nemlig alle dine bonusordninger og sørger for, at du aldrig misser en rabat.

annonce

Vis mig din STI(H)L

"Vis mig din STI(H)L", ønsker havemaskineproducenten STIHL, at finde ud af, hvordan en ægte dansk STIHL fan egenligt ser ud

annonce

Oplev den smukkeste af De Kanariske Øer

Uspoleret, autentisk og naturskøn. Det er ordene, der beskriver La Palma bedst. En ukendt kanarisk ø i forhold til både Tenerife, Gran Canaria og Fuerteventura, men ikke desto mindre den smukkeste.
SENESTE TV