Bar Tapas inviterer på running tapas, cocktails og vin i den nye restaurant på Guldsmedgade 36.

Bar Tapas inviterer på running tapas, cocktails og vin i den nye restaurant på Guldsmedgade 36.

Nyt mad-koncept i Guldsmedgade:

Ikke running sushi - men running tapas

Når Bar Tapas åbner i Guldsmedgade 1. december er det med et helt nyt koncept til aarhusianerne; running tapas

Af
Af Mai-Britt Jeppesen

Running sushi er efterhånden et kendt koncept i byen. Men running tapas er nyt.
Helt nyt. 1. december introducerer tre unge fyre i alderen 23-24 år konceptet for aarhusianerne med åbningen af cocktail- og tapasbaren Bar Tapas i Guldsmedgade 36.
”Konceptet minder meget om running sushi, så er det bare små, delikate tapasretter i stedet,” siger Amir Alwan. Han er partner i restauranten sammen med kammeraterne, Mathias Westerskov og Malte Christensen. Sidstnævnte er også involveret i den første Bar Tapas restaurant i landet. Den slog dørene op for et år siden i Kongensgade i Odense – ifølge Amir som de første i verden til at præsentere running tapas konceptet.
”Vi vil gerne gøre op med opfattelsen af at 'all you can eat' konceptet ikke kan være topklassemad. Vi ønsker at give vores gæster en oplevelse af, at 'all you can eat' sagtens kan være både god mad, lækre vine og god betjening,” fortæller Amir.
LÆS OGSÅ: Søstrene Grene fortsætter ekspansion: Åbner butikker i to europæiske lande
Menuen hos Bar Tapas skifter i takt med hvilke varer, der er sæson for.
”Vi har spanske tapas-klassikere på menuen som eksempelvis spanske kødboller og patatas bravas. Men så har vi også forskellige månedlige specialiteter. I december har vi en lækker andehotdog på menuen. Min absolutte favorit. Lige for tiden i hvert fald,” siger Amir.

Et ambitiøst trekløver

Det energiske trekløver arbejder hårdt for at få rammerne i Guldsmedgade, hvor der før lå en Joe and the Juice, helt klar til åbningen.
”Vi lover ekstra høj stemning på åbningsdagen med et glas bobler til folket og måske lidt ekstra høj musik senere på dagen. Og så selvfølgelig den virkelig god service og de store smil, vi altid giver vores gæster.”
Ambitionerne hos Amir, Malte og Matthias rækker endnu længere end til Guldsmedgade i Aarhus.
”Vi regner med at åbne en restaurant i Vejle medio 2018. Ligesom restauranten i Guldsmedgade heller ikke er det sidste sted, vi har tænkt os at åbne i Aarhus,” lyder det hemmelighedsfuldt fra Amir.

Publiceret 27 November 2017 20:00

annonce

5 gode grunde: Derfor skal du vælge Andorra til skiferien

Skisæsonen nærmer sig med hastige skridt, og snart melder skiabstinenserne sig hos de fleste, hvis ikke årets skiferie er på plads. Her får du fem gode grunde til, hvorfor du skal vælge Andorra til din skiferie.

annonce

Skal træet fældes?

Kender du det – Træet i baghaven er råddent, skævt, skygger eller er bare ikke kønt mere, og burde måske nok have været fældet for mange år siden…

annonce

Glenn holder bil helt uden bekymringer

Stadig flere danskere gør som Glen Raburn og har bil på abonnement – uden førstegangsydelse og med alle udgifter inkluderet i den månedlige ydelse

annonce

Så billigt er det at flyve ud i verden

Mens priserne stiger i det meste af samfundet, så falder priserne på flybilletter, og det koster efterhånden ikke så meget at rejse ud i verden. Vil du til Dubai, Bangkok, Sydney, Beijing eller måske til Rom eller Berlin – så kan flybilletterne være billigere, end du tror.
SENESTE TV