Danske og internationale kunstnere:

Chill-out med masser af musik

Af
Af Astrid Hellerup Madsen

Måske den største chill-out-event i verden. Sådan beskriver folkene bag Stella Polaris musikfestivalen.
I år har Stella Polaris 20-års jubilæum, og 29. juli er det Aarhus og Botanisk Have, Peter Holms Vej, der lægger plæne til den endags musikfestival.
Festlighederne hele starter kl. 12 og slutter kl. 21. Musik ken spiller løbende igennem dagen, og det er navne som Kalle B, Nicka og Pete Gooding, der leverer de chillede vibes til publikum.
Musikken er elektronisk og leveres af både danske og internationale kunstnere.
Alt efter vejrforholdene plejer gæsterne at tage tæpper og campingstole med, så der er lagt op til hygge og picnic i de smukke, grønne omgivelser i den århusianske park.
Musikarrangementet er gratis og åbent for alle. Der er desuden et særligt område til børn med forskellige aktiviteter.
Stella Polaris beskriver på deres hjemmeside, hvordan skyerne forsvinder, når musikken begynder - og forhåbentlig er det også det, der sker i år.

Publiceret 23 July 2017 10:00

SENESTE TV