Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Aarhus podcasts - se listen her

Der findes rigtig mange podcasts derude, som du kan lytte til fra din smartphone med en podcast app. Søg blot efter 'podcast' der, hvor du henter dine apps, hvis du ikke allerede har en app installeret. Se et udpluk af aarhusianske podcasts her:

Af Stine Østergaard

Aarhus i ørene

Aarhus Stadsarkiv og Lydland står bag podcasten, hvor stadsarkivar Søren Bitsch Christensen lægger turen omkring nogle af byens smukkeste, men også lidt oversete gader.

Søg efter 'Aarhus i ørene' der, hvor du normalt hører podcasts.

Aarhus Studenterradio

Her kan du lytte til både live-radio og podcasts fra de mange frivillige omkring radioen. Hør populære programmer som AGFFAN.fm eller HarryPottcast.

Ladies Talk

En podcastserie om kvinder, karriere og iværksætteri. Den er produceret af netværket Ladies First, hvor to af bagkvinderne har base i Aarhus

LÆS OGSÅ: Derfor er podcasts så populære

Prædikener fra Aarhus Valgmenighed

Her kan du høre prædikener fra Aarhus Valgmenighed som podcast, hvis det ikke er søndag formiddag, som passer dig bedst til at fordybe dig.

På sporet af Aarhus Letbane

Podcasten 'På sporet af Aarhus Letbane' går bag om anlægsarbejdet på Aarhus Letbane. I 12 små podcastudsendelser fortæller en række forskellige personer om deres arbejde og oplevelser med letbaneprojektet.

Søg efter 'På sporet af Aarhus Letbane' der, hvor du normalt hører podcasts.

Radio Genlüd

Journalisthøjskolens radiokanal sender live og udgiver derefter programmerne som podcasts. Her prøver de spirende journalister sig af med forskellige genrer, så du kan forvente alt fra samfundssatire til sports- eller kulturprogrammer.

www.genlud.dk

LÆS OGSÅ: Radiobiografen er tilbage med nye kræfter

Skjoldhøj Arkivet

Podcast fra P1 med blandt andre Michael Bertelsen og Mads Brügger, der skildrer livet i et parcelhuskvarter lidt uden for Aarhus. Programmet stammer fra 2002 og er lavet, mens holdet bag boede i et forladt hus i Danmarks største parcelhuskvarter, Skjoldhøjparken.

The Far Side

Er du far, eller vil du vide, hvad din mand tænker? Så skal du lytter til podcasten 'The Far Side', hvor aarhusianske fædre tænker højt!

Tryk play for mord

En lidt anderledes podcast, hvor du hører historien, mens du går en tur forbi bestemte steder i Aarhus.

Download app'en 'Podwalk' for at få den fulde oplevelse og søg efter 'Tryk play for mord'– eller hør den som almindelig podcast. Du kan også læse mere om podwalken i artiklen her.

Aarhusianske godnathistorier

'Sindssygt langt ude aarhusianske godnathistorier' bygger på fri fantasi og sære historier og behandler velkendte steder fra byen.

Publiceret: 01. Februar 2018 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

Bøger
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt