Anders Skaarup Rasmussen løfter buketten efter at have vundet guld til DM med sin makker Kim Astrup (tv)  Foto: Ritzau Scanpix/ Bo Amstrup
Anders Skaarup Rasmussen løfter buketten efter at have vundet guld til DM med sin makker Kim Astrup (tv) Foto: Ritzau Scanpix/ Bo Amstrup
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Aarhus-guld: Højbjerg-spiller bliver danmarksmester uden kamp

Anders Skaarup Rasmussen og Kim Astrup skulle have spillet en svær finalekamp mod Mathias Boe og Carsten Mogensen, men det blev til en sejr, før kampen var gået i gang

Af Martin Jørgensen

Anders Skaarup Rasmussen fra Højbjerg Badmintonklub blev her til formiddag danmarksmester sammen med sin doublemakker Kim Astrup, der til daglig spiller i Skælskør. Det var dog uden kamp.

De to spillere skulle have mødt Mathias Boe og Carsten Mogensen, men førstnævnte fik problemer med sin hofte i gårsdagens semifinalekamp, og her til formiddag har han vurderet, at han, med tanke på kommende store turneringer, ikke er i stand til at stille op i finalen. 

Det betyder altså, at det topseede par har været nødsaget til at trække sig inden kampen startede, hvilket samtidig sender guldmedaljen til Anders Skaarup Rasmussen og Kim Astrup. 

Inden finaledagen startede kom de to par ind til en præmieoverrækkelse, hvor begge blev tiljublet af de fremmødte tilskuere. 

"Det er to verdensklassespillere, vi skulle have mødt. Men vi har været inde i en god periode, og det havde været sjovt at spille mod verdens nummer to med tanke på den periode, vi har været inde i for tiden. Derudover havde det været fedt med en kamp for publikum og for de klubber, der har arrangeret turneringen. Men man kan ikke gardere sig mod skader. Vi tager selvfølgelig imod titlen, men vi ved godt, at det er på bekostning af en skade," siger Anders Skaarup Rasmussen.

Publiceret: 10. Februar 2018 12:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus