Sådan kommer det specielle shelter-område ved Tranjerg Sø til at se ud. Der er fire separate sheltere omkring en bålplads.
Sådan kommer det specielle shelter-område ved Tranjerg Sø til at se ud. Der er fire separate sheltere omkring en bålplads.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Aarhus' første handicap-venlige sheltere er på vej i Tranbjerg

Planerne om et særligt shelter-område ved Tranbjerg er nået langt. Lige nu ligger projektet dog stille på grund af en indsigelse

Book en shelter
  • På www.friluftslivaarhus.dk kan man booke en shelter helt gratis.
  • De mest populære steder er Hørhaven, Egå Engsø, Moesgård Strand og Lisbjerg Ny Skov.

Et projekt ved Tranbjerg Sø, hvor fire sheltere omkranser en bålplads, og en bro går i en bue ud i vandet, er færdigt. Økonomien er også på plads til det, som vil blive Aarhus' første deciderede handicapvenlige sheltere.

Det er et kommunalt projekt om at skabe flere rekreative knudepunkter og mødesteder i naturen, der har resulteret i shelter-projektet.

Studerende fra Arkitektskolen Aarhus har desuden været tilknyttet, og det er dem, som har udformet det temmelig anderledes shelter-område. Sammenslutningen af Unge Med Handicap har været tilknyttet som sparringspartner, forklarer Ulla Maria Aude, der er projektleder i Center for Byens Anvendelse:

“Det specielle ved netop disse sheltere er jo, at de egner sig særligt til borgere med handicap. Blandt andet har shelterne flere kroge end almindelige af slagsen, hvilket giver de besøgende mulighed for mere privatliv,” siger Ulla Maria Aude, som forklarer, at Tranbjerg-shelterne bliver en del af Aarhus Kommunes tilbud, hvor man ganske kvit og frit kan booke sig til overnatninger i alle byens sheltere via hjemmesiden www.friluftslivaarhus.dk.

“Det er meget, meget populært både for familier og venner samt institutioner at booke sig ind i op til 24 timer,” siger projektmedarbejderen.

Projektet er sat på standby

Planen var egentlig, at shelterne skulle opføres allerede til sommer. Faktisk var projektet klar til at blive sendt i udbud, men en indsigelse har foreløbig sat projektet på standby, indtil Natur- og Miljøklagenævnet har taget stilling til sagen, hvilket kan tage mellem seks måneder og et år.

“Vi kan godt forstå, at man kan være bange for, om det bliver et sted, som de unge vil hænge ud, men vores erfaring siger os, at shelterne vil være booket så godt som alle weekender. Hvis de unge så er så seje, at de går ind og booker flere uger i forvejen, har de jo også ret til at være der, så længe de overholder ordensreglerne,” siger Ulla Maria Aude.

“Vi har ikke andre sheltere, som er deciderede handicapvenlige, så vi ønsker virkelig at lave det her,” tilføjer projektlederen.

Det er på vestsiden af Tranbjerg Sø, at shelterne dukker op.
Det er på vestsiden af Tranbjerg Sø, at shelterne dukker op.

Glæde hos fællesråd

Hos det lokale fællesråd i Tranbjerg håber man også på, at Shelter-projektet bliver en realitet, oplyser formanden, Jørgen Halle.

“Jamen alt, hvad man kan få af sådan nogle ting, er bare super godt. Det tager vi i mod med kyshånd. Det får jo byen sat på landkortet og skaber noget liv,” siger han og fortsætter:

“Jeg synes, at det ser uhyre spændende ud. Der er virkelig tænkt ud af boksen med udformningen.”

Fællesrådsformanden tror på, at byens borgere overordnet set vil tage godt i mod tiltaget.

Publiceret: 21. Marts 2017 06:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!