Forleden åbnede Rush Trampolinpark i Højbjerg. Op til åbningen var der massiv interesse for oplevelsesparken.
Forleden åbnede Rush Trampolinpark i Højbjerg. Op til åbningen var der massiv interesse for oplevelsesparken.
Foto: Christina S. Johansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Året der gik i Aarhus - fra P til Å

Del 2: Det har været et begivenhedsrigt 2016 i verdens mindste storby. Her følger et lille tilbageblik på stort og småt fra årets gang i Aarhus

Pokalfinalen var et af årets største sportslige højdepunkter. Godt nok tabte AGF, der med det yderste af neglene sikrede sig avancement til finalen for første gang i 20 år med en samlet sejr over AaB, til hjemmeholdet FC København, men det skete med en helt fænomenal opbakning. Op mod 15.000 AGF-fans var ned til at skabe en unik lydkulisse i Parken, og der var ingen tvivl om, hvem der vandt kampen på lægterne.

Quickstep blev der blandt andet danset, da VM i standarddans blev afholdt i Ceres Arena. 41 par fra hele verden var med, men et aarhusiansk par vandt guld. Emanuel Valeri og Tania Kehlet var suveræne og vandt samtlige fem finaledanse. Parret valgte at stoppe på toppen og meddelte efterfølgende, at de indstillede karrieren.

Rush Trampolinpark slog dørene op 17. december, og aarhusianerne er vilde med det 4.000 kvadratmeter store hoppeland fyldt med trampoliner i alle afskygninger. Allerede før åbningen havde Højbjerg-virksomheden et væld af bookinger, men også på Lokalavisen Aarhus' Facebook-side bed vi mærke i den enorme interesse. Vores artikler og videoer omhandlende Rush blev virale hits hver gang.

FIK DU IKKE LÆST DEL AF 'ÅRET DER GIK I AARHUS', SÅ KAN DU LÆSE DEN HER

Sara Slott Petersen overraskede alt og alle, da hun i sommer løb en sølvmedalje hjem til Danmark til OL i Rio. Den aarhusianske hækkeløber klarede 400 meter hæk i tiden 53.55 og barberede over et halvt sekund af sin egen personlige rekord. Det bedste kvindelige atletik-resultat til OL nogensinde, og den 29-årige hurtigløber blev da også behørigt hyldet på Hotel Royal, da hun kom hjem til Aarhus.

Tivoli Friheden inviterede for første gang i 112 år indenfor til 'Jul i Friheden', hvor tivoliet er blevet omdannet til ét stort juleland med over 300.000 julelys, julemandens værksted og en masse juleboder. 'Jul i Friheden' var en kæmpe succes og fra åbningen i november til slutningen af december besøgte flere end 60.000 danskere julelandet.

Uendeligt mange positive tilkendegivelser var der i forbindelse med at få gjort Den Uendelige Bro til et permanent stykke kunstværk ud for Varna Palæet. Den populære bro, som var en del af Sculpture by the Sea-udstillingen i 2015, er tæt på at blive genetableret. Finansieringen er fundet, men der mangler endelig godkendelse fra byrådet, som formentlig afgør, om den skal genetableres i starten af det nye år.

Vilhelmsborg havde besøg fra flere end 20 forskellige nationer og kronprinsesse Mary, da der i august blev afholdt EM i Pony over fem dage. Fire danske ponydressurryttere vandt sølv ved den store begivenhed, hvor individuelle ryttere og hold dystede i spring, dressur og military.

Welcome, sagde byrådsmedlem for Enhedslisten, Maria Sloth, og en veninde til to afrikanske mænd, som opholdt sig ulovligt i landet. Kvinderne lod afrikanerne overnatte i deres kollektiv og hjalp dem videre til Norge. Det fortalte de til Århus Stiftstidende, og det fik byrådsmedlem Marc Perera Christensen (K) til at politianmelde de to kvinder, som dog i august af byretten i Aarhus blev frifundet i sagen.

FIK DU IKKE LÆST DEL AF 'ÅRET DER GIK I AARHUS', SÅ KAN DU LÆSE DEN HER

Xtremt mange fulgte med i TV2-serien 'Dicte'. Serien, der foregik og blev indspillet i Aarhus, og som var skrevet af den aarhusianske forfatter Elsebeth Egholm, løb over skærmen i tre år med 30 afsnit. Godt en million danskere så med hver gang, men Iben Hjejle og kompagni sluttede med bravour den 24. oktober, og politikerne hyldede serien for at have givet byen uvurderlig promovering og branding.

Yahya Hassan blev i september idømt et år og ni måneders fængsel, da han blev kendt skyldig i hele 35 anklagepunkter. En dom, den aarhusianske provodigter var godt tilfreds med. De alvorligste anklager omhandlede, at han i marts skød en 17-årig mand i låret og foden på Kappelvænget i Aarhus Vest, fordi han ifølge eget udsagn følte sig truet.

Zoomlinsen blev i den grad rettet mod Aarhus i 2016. Vi vidste det godt, men verdenspressen fandt også ud af, hvor meget godt Smilets By har at byde på. I det forgangne år fik Aarhus positiv omtale i kæmpemedier som Washington Post, New York Times, Huffington Post og Lonely Planet. Og så placerede magasinet National Geographic sågar vores by på den årlige cool-liste.

Æv, lød der samstemmigt fra de borgerlige partier i Aarhus og store dele af erhvervslivet, da borgmester Bundsgaard og kompagni i slutningen af september endegyldigt begravede alle planer om at flytte lufthavnen til Thomasminde. De blå politikere og erhvervslivet har dog ikke givet op endnu, men arbejder i stedet for at finde finansiering til en ny lufthavn ved hjælp fra private investorer.

Øl blev der serveret for en vaskeægte verdensstjerne fra Hollywood, da Johnny Depp i sommer troppede op på kælderværtshuset Under Masken. Skuespilleren overnattede på Hotel Royal, efter at han sammen med sit rockband Hollywood Vampires havde optrådt i Horsens Statsfængsel.

Åbningsceremonien, der skal skyde kulturhovedstads-året i gang den 21. januar, blev offentliggjort på et pressemøde 1. december, og det bliver stort. Over 6.000 mennesker tager del i showet, som bliver en storslående fortælling om Danmarks kulturhistorie. Byen bliver omdannet til et flydende hav af mennesker, musik og lysende skibe fra Musikhuset til havnen. Den verdenskendte instruktør Nigel Jamieson får det hele til at klappe. Sæt kryds i kalenderen, kære aarhusianer!

FIK DU IKKE LÆST DEL AF 'ÅRET DER GIK I AARHUS', SÅ KAN DU LÆSE DEN HER

Instruktør Nigel Jamieson præsenterer det enorme åbningsshow, der den 21. januar skyder kulturhovedstadsåret i gang. Foto: Danni Paulsen
Instruktør Nigel Jamieson præsenterer det enorme åbningsshow, der den 21. januar skyder kulturhovedstadsåret i gang. Foto: Danni Paulsen
Op mod 15.000 AGF-fans var i Parken i maj, hvor de skabte en sublim lydkulisse, da byens helte spillede pokalfinale. Foto: Kim Skovrup Andersen
Op mod 15.000 AGF-fans var i Parken i maj, hvor de skabte en sublim lydkulisse, da byens helte spillede pokalfinale. Foto: Kim Skovrup Andersen
Sara Slott Petersen vandt sølv ved OL i Rio. Da hun kom hjem til Aarhus blev hun behørigt hyldet på Hotel Royal. Foto: Danni Paulsen
Sara Slott Petersen vandt sølv ved OL i Rio. Da hun kom hjem til Aarhus blev hun behørigt hyldet på Hotel Royal. Foto: Danni Paulsen
Meget tyder på, at Den Uendelige Bro kan blive genetableret på permanent basis. Pressefoto
Meget tyder på, at Den Uendelige Bro kan blive genetableret på permanent basis. Pressefoto
Publiceret: 03. Januar 2017 16:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt
ERROR: Macro disqus is missing!