Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

46-årig mand er kommet alvorligt til skade i ulykke på motorvejen ved Aarhus

 

En 46-årig mand er kommet alvorligt til skade i den ulykke på motorvejen ved Aarhus, der her til morgen har skabt store problemer og lang kø i trafikken med ekstra rejsetid.

Vagtchef Jens Rønberg ved Østjyllands Politi oplyser til Lokalavisen Aarhus, at den 46-årige mand i sin personbil kørte op bag i en lastbil, og at man er ved at undersøge, hvordan det er sket, han er kommet så alvorligt til skade ved ulykken. Han er blevet indlagt på sygehusets traumecenter.

Vagtchefen er tilbageholdende med nærmere oplysninger om den 46-årige mand, da man er i færd med at underette de pårørende.

LÆS OGSÅ: Motorvejen spærret ved Aarhus Syd

Der har tilsyneladende ikke været andre impliceret i ulykken end personbilen og lastbilen.

Ulykken skete i morgen klokken 05.40 i sydgående retning på den Østjyske motorvej E45 kort efter firkløverkrydset, Aarhus V-afkørslen.

Begge spor har været spærret på ulykkesstedet, men er genåbnet. Der forventes stadig kø indtil klokken 09, og der holder fortsat en skiltevogn i nødsporet.

 

 

Publiceret: 10. Oktober 2017 08:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt