Olav Rolskov har netop fejret 25 års jubilæum med blomster og planter i Tranbjerg.
Olav Rolskov har netop fejret 25 års jubilæum med blomster og planter i Tranbjerg.
Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

25 år med blomster: De er mine børn

Rolskovs Planteskole i Tranbjerg kan fejre to gange jubilæum

Lidt nede ad en lille grusvej ikke så langt fra Dansk Dyreværn i Tranbjerg ligger Rolskovs Planteskole.

Siden Anden Verdenskrig har aarhusianerne kunnet få blomster og planter fra stedet.

Det var Ove Rolskov, der i sin tid startede biksen, og sønnen Olav Rolskov fik planter og jord ind med modermælken.

Siden han var 12 år, har han arbejdet med planter, og han kan i dag kigge tilbage på mange timer med jord under neglene. I slutningen af maj var det nemlig 25 år siden, han overtog forretningen efter sin far.

“Jeg havde ikke drømt om, at jeg skulle overtage efter min far, og jeg gik også først i gang med at stå i lære som gartner, da jeg var 17-18 år,” siger Olav Rolskov.

Mange tusind timer

Gennem de 25 år har han brugt mange tusind timer blandt kunder, træer, planter og farvestrålende blomster. Det bliver nemt til omkring 100 timer om ugen, og selv om han drømmer om at skrue lidt ned for tempoet, så holder han stadig af sit arbejde.

“De er jo lidt mine små børn,” smiler Olav Rolskov, der var den første herhjemme til at sælge blandt andet oliventræer fra Italien.

I 80'erne var han i USA, hvor han blandt andet var med til at levere et juletræ til et alderdomshjem.

“Det var så højt, at det gik gennem gipsloftet, men det opdagede de ikke. De sad bare og klappede og viste stor begejstring,” griner blomstermanden fra Tranbjerg.

Samme entusiasme har han haft, når det handler om forretningen. En god portion stædighed er årsagen til, at Rolskovs Planteskole har eksisteret i 70 år på samme matrikel, og lidt modstand får ikke Rolskov til at stoppe, som han siger.

Når Olav tænker tilbage på forandringerne i hans branche fra han var 12 år og til nu, så er det klart kundernes købevaner, der har ændret sig.

“Folk fyldte indkøbsvognene op med alle mulige store ting, som fyldte meget i haverne. I dag er der næsten for lidt. Der er en bøgehæk, måske lidt krukker og så en trampolin til ungerne.”

Publiceret: 07. Juni 2014 12:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!