Foto: Danni Paulsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

24-årig fængslet efter bevidst påkørsel i Ceres-krydset

Mand fra Odense kørte bandemedlem ned tilbage i august

En 24-årig mand fra Odense blev onsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger for bevidst at have påkørt en 22-årig mand i Aarhus den 19. august.

Den 22-årige, der ifølge tidligere udmeldinger fra Østjyllands Politi har banderelationer, blev ramt af en bil i Ceres-krydset, da han gik på fortovet om eftermiddagen. Ved påkørslen pådrog han sig lettere skader og mindre hovedlæsioner, som han skulle behandles for.

Bilen kørte fra stedet og blev senere fundet med knust forrude.

Den 24-årige mand blev anholdt tirsdag aften og sigtet for grov vold.  Den unge mand nægter sig skyldig, men kærede ikke afgørelsen. 

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre.

dp

Publiceret: 06. September 2017 13:23

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere