21 tons tung bro på plads over Aarhus Å
Foto: Jonas Wrede Hansen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

21 tons tung bro sænket på plads over Aarhus Å

I morges blev broen over Aarhus Å ved Folkestedet i Carl Blochs Gade udskiftet med en helt ny 30 meter lang af slagsen

Den gamle bro over Aarhus Å ved Folkestedet i Carl Blochs Gade har udtjent sin værnepligt. I morges blev den udskiftet med en helt ny 30 meter lang bro.

Den nye bro er bygget hos Wood-ways.com A/S i Skanderborg og blev meget tidligt i går morges kørt ud af værkstedet i ét stykke på ladet af en lastbil og transporteret som særtransport fra Skanderborg til Carl Blochs Gade i Aarhus.

I løbet af i går blev den 39 år gamle bro demonteret, så der kunne blive plads til den nye.

Den nye bro er med sine 130 kvadratmeter på størrelse med et mindre parcelhus, og den har et mere let udtryk end den gamle, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune. Den er blevet designet af firmaet fra Skanderborg i samarbejde med arkitekter fra Center for Byens Anvendelse.

Først i morgen er det muligt at benytte sig af den nye bro, fremgår det af skilte ved arbejdet med monteringen. 

Publiceret: 12. September 2017 10:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Lokalavisen Aarhus

ANNONCER
Se flere
Lokalavisen Aarhus
Seneste
Lokalavisen Aarhus
Mest læste
Lokalavisen Aarhus
112
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt