Nu er der endelig bomme ved overkørslen på Albøgevej, hvor dødsulykken skete 6. juli. Foto: Øxenholt Foto

Nu er der endelig bomme ved overkørslen på Albøgevej, hvor dødsulykken skete 6. juli. Foto: Øxenholt Foto

Letbaneoverkørsel sikret med bomme efter dødsulykke

Letbaneoverkørslen på Albøgevej ved Trustrup er nu blevet sikret med et bomanlæg. Det fortæller områdechef i Banedanmark Marianne Kristensen til P4 Østjylland.

Det var i denne overkørsel, at en 34-årig nordmand og hans syv-årige søn mistede livet i en kollision med et letbanetog 6. juli.

På det tidspunkt var overkørslen sikret med klokker og lys, hvilket er tilladt så længe toget ikke kører hurtigere end 75 kilometer i timen. Planen er dog, at letbanen snart skal op på 100 kilometer i timen.

Det nye bomanlæg er et halvbom-anlæg, som kun dækker højre vejbane i begge retninger.

Havarikommissionen arbejder fortsat på at klarlægge, hvad der skete under dødsulykken i juli.

SC

En far og hans syvårige søn mistede 6. juli livet i ulykken med et letbane-tog ved Trustrup

En far og hans syvårige søn mistede 6. juli livet i ulykken med et letbane-tog ved Trustrup Foto: Øxenholt Foto.

Publiceret 13 August 2019 09:17

SENESTE TV