ANNONCE

Personalet i Tandklinikken Hasle Torv.

Tandklinikken Hasle Torv: En god oplevelse at være til tandlæge

”Der er en utrolig rar atmosfære på klinikken med plads til humor blandt personalet. Allerede når man træder ind ad døren, kan man mærke, at det er rart at komme her.”

 

Det er en bemærkning, personalet hos Tandklinikken Hasle Torv hører fra flere af patienterne. Jan Kerstein, ejer af Tandklinikken, er glad for patienternes oplevelse af klinikken. Den svarer til hans egen opfattelse. Samtidig er godt samarbejde og faglig sparring også i høj kurs hos teamet på tandklinikken.

”Det er en fordel, at vi er fire tandlæger i klinikken, idet vi har hver vores speciale. Hver patient har en fast tandlæge og en fast tandplejer, men er der noget særligt hos en patient, som ligger bedre til en anden tandlæge, tager vedkommende over.”

Tandlæge Jan Kerstein og klinikassistent Louise Sommer.

 

Møde og hjælpe mennesker

Glæden ved at være tandlæge handler i høj grad om det at møde og at hjælpe mennesker i et afvekslende job.

”Det er jo dejligt, når en patient har fået fjernet en grim gammel sølvfyldning og erstattet den med en flot plasticfyldning og vedkommende så efterfølgende synes, den er flot,” smiler Jan Kerstein.

Han overtog Tandklinikken Hasle Torv 1. januar 2018. Der har været tandlægeklinik i lokalerne siden 1960’erne, og den er blevet udvidet og moderniseret løbende. Faktisk er den i tidens løb vokset fra 1 til 3 lejligheder. Nogle af patienterne har boet i området i mange år og kan fortælle om både området og klinikkens historie.

”Det er meget sjovt, og vældig spændende at høre om.”

Jan Kerstein har også TandlægeCentret Clemens Torv i Aarhus Midtby.

Tandlæge Mads Vemb Hansen og klinikassistent elev Majken Hansen.

 

Speciale i tandlægeskræk

Nogle patienter mærker en let nervøsitet, når de sætter sig i tandlægestolen. Andre er ligefrem bange. Og andre igen går bare til tandlæge uden at bekymre sig overhovedet.  På Tandklinikken Hasle Torv sætter de en ære i at give alle en god oplevelse. Og har man tandlægeskræk eller noget der ligner, får personalet som regel patienterne til at slappe af.

”Der er patienter, der har svært ved at komme ind, eller som fælder en tåre i stolen. Mange af dem går ud igen med et smil på læben og sikkert med et andet syn på tandlægebesøg,” fortæller klinikassistent Bine Kleberg.

Hemmeligheden er lydhørhed og samtale. Personalet spørger ind til, hvad patienten har brug for, og hvad man skal være varsom med.

”Vi informerer, er grundige, giver smertefrihedsgaranti, og tager os tid,” forklarer tandplejer Jonas Jensen Akhsas.

”Det er næsten som en sejr, i hvert fald en stor glæde, at få vendt skepsis, nogle gange skræk, til at det bliver en god oplevelse og fremover at tandlægebesøg, det er bare noget, man gør,” supplerer Bine Kleberg.

Tandlæge Ali Farschi.

 

Hold dine tænder rene

Det er vigtigt at holde sine tænder sunde og tandkødet fri for tandkødsbetændelse og parodontose. Jan Kerstein fortæller eksempelvis, at parodontose faktisk svarer til at gå rundt med et åbent kødsår i forhold til infektioner.

Man ved i dag, at der er sammenhæng mellem usunde tænder og sygdomme som diabetes, gigt, hjertekarsygdomme, alzheimer med mere. Hvis en person skal have foretaget en hjerteoperation er man også opmærksom på tænderne. Usunde tænder bliver simpelthen fjernet på grund af faren for infektion.

At gå regelmæssigt til tandlæge er i det hele taget en tryghed i forhold til flere alvorlige sygdomme. Ved almindeligt tjek kigger tandlægen efter forandringer, der kan fortælle om HPV virus, cancer, vitaminmangel med mere. Er der tegn på sygdom, vil tandlægen henvise til egen læge eller til hospital.

 

Klinikassistent elev Dalal Rasaini (t.v.) og klinikassistent Nhung Le.

Receptionist Heidi Tobiassen.

 

Tandklinikken Hasle Torv

Alle former for tandbehandlinger: Fyldninger, operation, enkel og mere kompliceret rodbehandling, tandretninger, visdomstænder, parodontose, kosmetisk tandbehandling herunder kroner, implantater, blegning, facader og proteser. Udover de private patienter har klinikken et patientsamarbejde med kommunen.

Fem klinikrum.

4 tandlæger, 3 klinikassistenter, 3 klinikassistentelever, 1 receptionist og 2 tandplejere.

Der er gratis parkering lige uden for døren.

Tandklinikken Hasle Torv

Viborgvej 150, 1. sal

82100 Århus V

Telefon: 86 15 62 63