ANNONCE

Få græsset grønt igen

Sidste år var plænen både gul og brun – vi skal ikke klage over den dejlige sommer vi havde, men lad os satse på, at vi i år kan få græsset grønt igen. Et af de "nemme" og økologiske tricks til at pleje sin plæne kaldes plæneluftning.

En græsplænes rødder skal have luft. Dette er vigtigt for god vækst fremadrettet, men alderen på plænen spiller i høj grad ind. Med tiden dannes kompakte rødder, som betyder at plænen ikke får luft – og næring og vand trænger kun vanskeligt igennem overfladens lag. Benyttes plænen flittigt, f.eks. af husets børn, presses luftlommerne sammen og det medfører igen, at rødderne ikke får mulighed for at optage næringsstofferne optimalt. Bedre bliver det ikke når blade, kviste og lignende ligger som et tæppe henover græsplænen – og rigtig galt bliver det i områder med skygge, hvor man risikerer at mosset får overhånd.

Plæneluftning

Benyttes en plænelufter, også kaldet vertikalskærer, skæres små huller i plænen, hvorved næringsstofferne kan komme ned i jorden til rødderne. Gøres dette flere gange om året, gerne både forår og efterår, hjælpes den gamle plæne til et langt og grønt liv, og du får samtidig fjernet eventuelt mos i plænen.

Den kompakte STIHL RLE 240 el-vertikalskærer, fungerer perfekt i den mindre have med mange kringelkroge og koster kun 1.495,- inkl. græsopsamler.

 

En af de helt store producenter af haveredskaber i absolut topkvalitet er tyske STIHL – med en af deres vertikalskærere kan du have glæde af din maskine år efter år efter år. Fælles for alle deres modeller er, at de er udstyret med skarpe og robust konstruerede klinger, der sørger for den bedste luftning af plænen, som således effektivt kan få tilført vand og næringsstoffer på ny.

Hos STIHL tænker man grønt, hvorfor der er to modeller, som er drevet af strøm og en enkelt model på benzin. Sidstnævnte er til gengæld ekstra kraftig, og passer fint til områder på op til 2.000 m.

Vær opmærksom på, at luftningen altid bør foretages på tør jord.

 

Tre tips til en pænere plæne

Her får du tre gode tips, der kan hjælpe dig med at få en frodig og frisk græsplæne, som du forhåbentlig skal ud og nyde mange timer med venner og familie i år.

1. Fjern mosset

Mos trives ekstra godt, hvis jorden har et lavt pH-niveau. Derfor kan det være godt at give græsplænen kalk hvert tredje år for at øge pH-værdien – gerne lige så snart vinteren har sluppet sit greb. Mos kan heller ikke lide for næringsrig jord, så kickstart gerne hver udesæson med at gøde græsplænen, gerne med organisk gødning eller naturgødning. Den bedste effekt opnås ved at undgå at bruge gødning og kalk samtidigt.

2. Vand meget og sjældent

I tørre perioder er det godt at vande sin græsplæne for at holde den pæn. Vidste du, at det er bedre at vande meget og sjældent end lidt og ofte? Hvis man vander lidt og ofte, kan græsrødderne nemlig begynde at søge opad og blive ekstra følsomme. Det er bedst at vande om natten, så vandet ikke fordamper med det samme.

3. Klip ikke for kort

Undgå at klippe græsset mere end en tredjedel af dets totale højde. Hvis græsset begynder at blive gult, er det et tegn på, at du bør hæve klippehøjden lidt.

På flere af STIHLs vertikalskærermodeller kan arbejdsdybden indstilles på styret ved hjælp af det ergonomiske drejegreb.

På flere af STIHLs vertikalskærermodeller kan arbejdsdybden indstilles på styret ved hjælp af det ergonomiske drejegreb.