Arkivfoto: Øxenholt Foto

Rapport efter dødsbrand på plejehjem afslører flere sikkerhedsfejl

Transport-, Bygnings- og Boligminister, Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, præsenterede tirsdag en rapport over sikkerheden på plejecenteret Farsøhthus i Allingåbro, der viser flere fejl

En voldsom brand på plejecenteret Farsøhthus i Allingåbro i starten af august kostede livet for tre ældre kvinder på henholdsvis 95, 91 og 93 år. Tirsdag præsenterede Transport-, Bygnings- og Boligminister, Ole Birk Olesen (LA), en rapport om sikkerheden på plejehjemmet i et samråd, skriver TV2 Østjylland.

Mediet oplyser, at rapporten blandt andet afslører, at der var flere sikkerhedsfejl på plejecentret.

"I undersøgelsen konstateres det, at der ikke var installeret et automatisk sprinkleranlæg i bygningen. Derudover var spisekøkkenet indrettet i flugtvejsgangen, hvilket reducererede flugtvejen og medvirket til at branden i gangen blev voldsom. Endelig konstateres det, at flugtvejsgangen ikke var opdelt med røgsikre og selvlukkende dør," lød det i dag i samrådet fra Ole Birk Olesen ifølge TV2 Østjylland.

Det er samtidig også blevet konstateret, at den del af bygningen, hvor branden brød ud, ikke overholdt de brandkrav, som var gældende, da plejecentret blev ombygget for over tyve år siden.

"Efter det gældende bygningsreglement kræves det, at der installeres automatiske brandalarmer og varslingsanlæg, og at personalet og brandvæsenet skal varsles af anlæggene, hvis der er beboere som ikke selv kan bringe sig i sikkerhed. Derudover skal der installeres sprinkleranlæg, hvis en bygning med plejeboligafsnit har et samlet etageareal på 1000 m2," fortsatte ministeren i dagens samråd ifølge TV2 Østjylland.

jwh

Publiceret 11 September 2018 15:52

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.