Kano-nøgenræs – nu også uden uden kanoer

Alger og vind kunne ikke stoppe det klassiske løb

Af
Mathias Sonne

Foto: Per Bille

Der var dømt kamp til stregen da de fire hold i årets kano-nøgenræs skulle dyste om at blive dette års vindere af det traditionsrige løb, der i år blev skudt i gang af Julie Ølgaard og Mark Le Fêvre.

Dog var der en mindre forhindring i dette års ræs, da den kraftige vind gjorde det uforsvarligt at sejle i kanoer, hvilket betød at de deltagende måtte hoppe i vandet og svømme ind til den sandede kant i stedet for at padle. Dette gav dog også lidt problemer, da Skanderborg Sø var ramt af alger, men det problem blev løst ved, at de deltagende skulle op og skylles bagefter.

Trods alle forhindringerne kæmpede de fire hold en brav kamp for at komme først i mål, imens de af KærligHedens beboere, der ikke var blæst væk i det barske vejr, kiggede på og jublede dem på vej.

Ræset varede dog ikke forfærdelig lang tid, da det vindende hold, ’Rou’, lagde stærkt ud og holdt en klar føring igennem samtlige udfordringer – alt fra at bunde en øl til at samle et telt.

Når alt kommer til alt, havde fraværet af kanoer eller ræsets forholdsvis hurtige afgørelse ikke den store betydning for det gode humør hos de resterende hold eller smuklingerne på KærligHeden – samtlige deltagere hoppede afslutningsvis i Skanderborg Sø til stor jubel, så der er uden tvivl tale om et vellykket ræs.

Team Rou kunne trække sig tilbage fra nøgen-kanoløbet som sejrherrer. Foto. Per Bille

Team Rou kunne trække sig tilbage fra nøgen-kanoløbet som sejrherrer. Foto. Per Bille

Publiceret 10 August 2018 17:45

SENESTE TV